Kryddersnaps – natur på flaske

Bjesk – livsnydende folkemedicin.
Giv turen i skoven, på heden eller engen en ekstra dimension. Saml urter ligesom vikingerne og middelalderens munke. Vores vilde planter er fulde af historie, men også af smag.
Nyd en dejlig, hjemmekrydret snaps en kold dag eller til en god frokost. Kryddersnaps eller bjesk som vendelboerne betegner denne genre af livets vand, har førhen været højt værdsat som folkemedicin. Munkene i middelalderens klostre anså de urter, der blev tilsat snapsen som helbredende mod diverse sygdomme. Den dag i dag drikkes kryddersnaps af nogle på grund af den helbredende og styrkende virkning.

Annonce

Utallige varianter
Der kan laves snaps for alle smagsløg. Blide damesnaps på solbær, en lys og fin bukkejægersnaps på skovmærke eller den næsten cognac-lignende, mørke valnøddesnaps på grønne valnødder. Mulighederne er utallige.
Det spændende ved at fremstille sin egen kryddersnaps, er at man herigennem får kendskab til den rigdom af anvendelige urter vores danske natur rummer. Vi kan finde og bruge mange af de samme urter som munkene brugte til datidens øl og brændevin og som vikingerne anvendte til mjød.

Sådan gør du
I al sin enkelhed kan man lave sin egen kryddersnaps ved at indsamle nogle urter, skylle dem og putte dem i et syltetøjsglas. Urterne overhældes og dækkes med en neutral snaps (typisk Brøndum) eller vodka, hvorefter snapsen får lov at trække i nogen tid, så urterne kan afgive farve og smag. Herved har man nu lavet sin snapseessens. Essenserne fortyndes efter smag eller blandes med andre essenser. Essenserne kan filtreres for urenheder gennem et almindeligt kaffefilter.
Mulighederne for kryddersnapse er utallige og det er ikke svært at skabe sin helt egen smagfulde kryddersnaps.
Herunder er beskrevet nogle af de urter, der ofte indgår i kryddersnaps.

Porse
Porse er den sikre klassiker. Busken vokser i moseområder og man fornemmer straks porsens krydrede duft blot ved at gnide bladene. En kryddersnaps med porse giver en kraftig og velduftende snaps. Rent historisk har denne plante også meget at fortælle. Vores forfædre, vikingerne har brugt den i mjød og middelalderens kloge mænd og koner har inddraget den i mange sammenhænge – bl.a. mod heksekunst.
Pluk et par duske og overhæld dem med neutral snaps. Lad dem trække 2-3 dage. Snapsen kan laves på bladene hele sommeren til ind i september. Om foråret kan man anvende plantens rakler og knopper, hvilket giver en fin, lidt mildere smag.

Hedelyng
Hedelyng blomstrer i sensommeren, fra juli-august til starten af september.
Pluk blomsterne af en buket lyng og overhæld dem med snaps, hvorefter herligheden skal have lov at trække 3-4 dage.
En hedelyng bitter får en rødbrun farve. Det siges at hedelyng har gode egenskaber mod gigt.

Røn
Rønnebærerne er sure, sagde ræven. I kryddersnapsen er rønnebær milde med en god bitter smag. Som det også gælder for tranebær, slåen m.fl. er bærrene sødest når de har fået frost. Ved frostpåvirkning dannes sukkerstoffer. Dette kan dog klares ved en tur i fryseren. Rønnebær plukkes i august til ind i september. Rønnebær er i øvrigt også en kendt ingrediens i “Gammel dansk”
Dæk bærrene med klar snaps og lad dem trække 3-4 uger. Når snapsen er filtreret kan den med fordel stå og lagre nogle måneder.

Røllike (soldaterurt), er et velkendt middel mod febersygdomme. Et varmt udtræk er tidligere brugt til, at fremkalde svedafgivelse, der nedsætter feber.
Røllike skal være god mod alle slags blødninger – både udvendige og indvendige. Det gamle navn Soldaterurt henviser til plantens nytte i krig, hvor urten hjælper til at hele soldaternes sår.
Rølliken, der vokser almindeligt over hele landet kan findes i blomst fra sidst i juni til ind i oktober. Pluk de hvide blomster af og overhæld dem med snaps. 3-4 døgn senere kan snapsen filtreres.
Røllike i snaps giver en god, kraftig og ret krydret smag

Prikbladet Perikon har været anvendt mod bl.a. forbrændinger, nervesmerter, mavesår og depressioner. I nyere tid har undersøgelser bekræftet plantens bakteriedræbende virkning, hvilket måske forklarer hvorfor man har anvendt planten som kompres til forbinding af sår.
Den 30-40 cm høje plante blomstrer fra juli til ind i september. Pluk de gule blomsterknopper og brug dem til snapseessensen. Gnider man på knopperne får man en rød farve frem, der da også giver snapsen en smuk rødgylden farve.
Lad snapsen trække 2-3 uger. Større indtagelse kan give øget overfølsomhed over for sollys.

Tormentil (blodrod). Her er det kun roden, der anvendes. Rødderne danner et rødt farvestof og planten kaldes derfor nogle steder for “blodrod”.
Den har været brugt til behandling af maveinfektioner og deraf følgende diarre. I gurgle-vand skulle den være god mod ømme og inficerede gummer.
Den lille, gule blomst med kun 4 kronblade gør tormentilen let at kende. Den vokser gerne på heder og i moser. Det er kun roden, der anvendes. Denne skæres i skiver og dækkes af snaps. Trækketiden er lang – gerne mindst 4 uger. Efter filtrering fortyndes den mørkrøde snapseessens efter smag.

Strandmalurt, en stærk aromatisk plante. Malurt anvendes i dag primært til en bitter tonic, der stimulerer appetitten og fordøjelsesvæskerne. I Danmarks vokser strandmalurten vildt langs mange af vores kyster.
Malurt er, ifølge litteraturen, også kendt for, at kunne uddrive orm – især børneorm. Planten virker desuden betændelse- og febernedsættende.
I USA er planten klassificeret som farlig p.g.a en uoprettelig virkning på nervesystemet ved overdreven brug. Vendelboerne drikker det dog lystigt og har gjort det i mange år – dog stærkt fortyndet.

Husk: Undlad at samle urter nær forureningskilder som sprøjtede marker eller veje med mange biler!

/Niels D. Lisborg, naturvejleder.

Annonce