Kridhvide rørhatte?

Hvilken fuldstændig hvid rørhat?

Hvilken hvid rørhat?

I efterårsdagene er det højsæson for svampe og svampesamlere. I den forbindelse har et par svampesamlere undret sig over fundet af en “fuldstændig hvid rørhat” som de ikke tidligere har stødt på i naturen. “Det ligner nærmest en albino-svamp“, skriver Lone og Martin til NaturGuide.dk. Svampen blev fundet i en vestjysk plantage med fyr, birk og gran.

Normalt er vi her på redaktionen ikke meget for at bestemme svampe ud fra læserfotos, men her tør vi godt bidrage med en bestemmelse. Det er en Hvid Birkerørhat (Leccinum holopus). På engelsk kaldes den af og til for “Ghost Bolete” – spøgelses-rørhat.

Hvid birkerørhat
En “spøgelses-rørhat”, der på dansk kendes som Hvid Birkerørhat.

Annonce:
Har du den rette svampebog? Find den her!

Spiselig, men ikke rå!
Der findes flere arter af birkerørhatte, der hører til skælrørhattene. Birkerørhattene er spiselige, men de bør varmebehandles grundigt og de hører ikke til de bedste spisesvampe. Nogle får overfølsomhedsreaktioner fra birkerørhatte, mens andre spiser dem med velbehag. Som altid er det en god ide at starte med en lille, tilberedt smagsprøve, hvis man bevæger sig over i en ny spisesvamp.

OBS: Det er meget vigtigt at svampen med garanti er en rørhat. Gå langt uden om skovens hvide lamelsvampe med hvide lameller! Følg altid svampesamlerens 10 bud.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder