Klyderne kan bedst i kolonier

”Klyt-klyt-klyt” lyder det henover de våde enge. En lyd, der har givet navn til stemmens ejermand – klyden. I løbet af foråret ankommer klyden – en af vores mest elegante og særprægede vadefugle.

Klyden kan ikke forveksles med andre danske vadefugle. Hvert forår ankommer den særprægede vadefugl til Danmark fra syd.

Klyden (Recurvirostra avosetta) er let genkendelig med sin rene hvide og sorte fjerdragt og ikke mindst det lange opadbøjede næb er et kendetegn for klyden. Den særprægede vadefugl har taget turen herop fra Sydvesteuropa efter en lang vinterferie i Frankrig og Portugal. Nogle kommer endda helt fra Vestafrika.

Vandet er både ven og fjende

Video med klyden fra den engelske fugleorganisation RSPB, der har klyden som logofugl.

Klyderne søger efter kortgræssede enge gerne omgivet af vand. Måske i håb om at det kan holde ræven på afstand, selvom ræven nu fint kan svømme, hvis den vil. De yngler helst sammen i spredte kolonier. Fællesskabet styrker modstanden mod fjender og klyderne er ikke bange for at jagte måger og andre potentielle ægtyve, der kommer for tæt på. Reden syner ikke af meget og er ofte bygget af lidt simple strå og planter. Klydernes hang til det våde element er dog også ofte fuglenes værste modstander. Ikke sjældent er højvande og oversvømmelser årsagen til at ynglesuccesen fejler.

Specialist-næb er perfekt til at fange smådyr

Klydens mærkelige opadbøjede næb er et specialist-værktøj til at søge føde i det lave vand, hvor næbbet fejer fra side til side gennem det øverst mudderlag. På den måde kan klyden fange mere end 3000 børsteorm om dagen. Især i ældre tid blev klyden også kaldt for skomagerfuglen netop på grund af det bøjede næb, der ligner en skomagersyl.

Klyde med unge. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk

Klyden svømmer godt

Man skulle ikke umiddelbart tro det når man ser klydens lange lyseblå ben, men klyden er faktisk en af de vadefugle, der har gode svømmeevner, da den har svømmehud mellem tæerne.

Klyden har svømmehud mellem tæerne og svømmer derfor godt. Foto: Chrismrabe/Dreamstime.com.
Klydeunger luner sig under mors vinger. Bemærk svømmehuden på fødderne.

Fjerfælder i fællesskab

I maj klækker æggene og allerede kort efter er ungerne klar til at følge forældrefuglene på jagt efter smådyr og insekter.
Allerede hen på højsommeren, hvor yngletiden er overstået, begynder de ældre fugle en fældning af hele fjerdragten. I den periode samles klyderne gerne forinden i store sociale klyde-klaner på såkaldte fældepladser. En af verdens største fældepladser for klyden ligger i Vadehavet ved Rømødæmningen. Her kan der være samlet tusindvis af klyder.

Ungfuglene trækker først mod syd

Allerede sidst på sommeren i august er ungerne klar til at forlade Danmark og de flyver mod syd. De gamle fugle er endnu ikke helt færdige med fjerfældningen. Først senere på efteråret følger de ældre klyder trop og trækker mod syd.
/MR

Fakta om klyden:
Klyden får 1 kuld årligt, 3-4 æg, der anbringes i en beskeden rede på jorden. Rugetiden er 23-25 dage og ungerne er redeflyvne d.v.s. at de straks kan følge forældrefuglene.
Længde: 42-46cm. Vingefang: 75-80 cm. Vægt: 260-290 gram. Klyden kan blive op til 24 år.

Kilder: dof.dk, Fuglene i Danmark/Hans Meltofte og Jon Fjeldså, Politikens store fuglebog/Tommy Dybbro, rspb.org.uk. Featured foto: Ondřej Prosický/Dreamstime.com.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder