Fuglenes levesteder og miljøer påvirker arternes evner til at tåle salt i føde og drikkevand.
Fugle er meget forskellige hvad angår deres evne til at tåle salt i drikkevand og føde. Havfugle er i stand til at indtage saltvand og æde føde fra de salte have, mens mange sangfugle ligefrem risikerer at dø, hvis de indtager salt i for store mængder.
Fugle har en ret primitiv, næsten krybdyragtig nyre, der dog er i stand til at udskille noget salt, men ganske dårlig til at behandle det. Evnen til at behandle salt varierer mellem arterne, hvor de fleste fugle kan producere urinsyre med en maksimal saltkoncentration på ca. 300 milimol/liter.
Blandt havens fugle er gråspurve og duer nogle af de mest salt-tolerante arter. Gråspurve ses ikke sjældent ved parker og zoologiske haver, hvor de flyver afsted med spildte madrester, herunder saltede pomfritter.
Evnen til at udskille salt synes at være knyttet til fuglenes habitater (levesteder), særligt udpræget i marine miljøer og områder med meget tørkeprægede forhold. Dette er fint illustreret af den amerikanske savannespurv (Passerculus sandwichensis). Underarter af savannespurven, der lever på saltvandspåvirkede strandenge er i stand til at udskille to til tre gange så meget salt i forhold til andre underarter, der lever i saltfrie miljøer.
Fugle kan fjerne salt via en kirtel i panden.
For at kompensere for nyrernes manglende egenskaber, besidder fugle en anden krybdyr-nedarvet funktion, der tjener specielt til at udskille salt. Den nasale kirtel. Også kendt som saltkirtlen, der er placeret i fuglenes kranie i panden. Selvom den nasale kirtel er til stede hos alle fugle, er den kun funktionel hos arter, der regelmæssigt udsættes for salt i deres kost. Hos fugle, der regelmæssigt indtager en høj saltholdig kost eller drikker saltvand, vokser de nasale kirtler i størrelsen. De eneste jordfugle med aktive nasalkirtler er nogle ørkenarter som strudsen og flere arter af rovfugle.
Nasalkirtler er i stand til at udskille salt i høje koncentrationer. Omkring ti gange så høje som nyrerne er i stand til. Dette giver alle havfugle mulighed for at spise fisk, krebsdyr og endda plankton samt at drikke havvand. I et forsøg blev en svartbag (mågeart) givet en mængde havvand svarende til en tiendedel af fuglens kropsvægt (svarende til ca. 7-8 liter havvand for et voksent menneske). Mågen eliminerede hele saltbelastningen i løbet af 3 timer!
Den nasale kirtel er kun aktiv, når det er nødvendigt for at fjerne salt og udskiller altid salt i en høj koncentration så der spildes minimalt vand i processen. I modsætning hertil vil en nyre bruge ca. 1½ liter ferskvand for at fjerne salt fra ½ liter havvand.
Havens fugle ved foderbrættet.
Da de fleste af havens fugle er dårlige til at håndtere saltet mad, bør de ikke fodres med føde, der indeholder betydelige mængder af salt f.eks. saltede peanuts, chips m.m.
Det kan være svært helt at fjerne salt, men meget små mængder af salt burde ikke volde nogen problemer, især hvis frisk drikkevand også er tilgængelig.
/NL
Kilde: natureforever.org.
