Kæmpeskildpadden Lonesome George er død

Lignende artikler

Galapagos-skildpadden Lonesome George nåede at blive et ikon for naturbevarelse.
Det startede for ca. 40 år siden, hvor der i 1972, til stor overraskelse, blev fundet en skildpadde på øen La Pinta ved Galapagos-øerne. Pinta-skildpadderne (Chelonoidis abingdoni) troede man ellers forlængst var uddøde. Den enlige skildpadde-han, den sidste af sin art, blev bragt til hovedøen Santa Cruz til Darwin-centeret, hvor han har levet indtil nu. Skildpadden fik hurtigt navnet Lonely George – på dansk ensomme George og blev snart et ikon for naturbevarelse og kampen for at redde dyrearter fra udryddelse. Gennem årene har man forsøgt at finde en mage til George, men uden held.

Lonesome George fotograferet i 2010, hvor NaturGuide.dk besøgte Galapagos-øerne.

Forskere har siden 1993 forsøgt at få George til at parre sig. De har introduceret ham for to hun-skildpadder af nærtstående arter. Dog uden succes.

Levealder på 200 år.
Parken på Galapagos, hvor George levede, blev hvert år besøgt at tusinde af turister, inklusiv berømtheder som Angelina Jolie og Brad Pitt tidligere på året.
Galapagos' skildpadder blev tidligere jaget af sømænd på grund af deres kød, imens skildpaddernes levesteder blev reduceret på grund af geder som blev indført til Galapagos-øerne fra fastlandet. I dag er skildpadderne beskyttet og i fremgang på Galapagos-øerne. Galapagos' kæmpe-skildpadder, som kan blive op til 200 år gamle, var blandt de arter som hjalp Charles Darwin med at formulere hans evolutionsteori i det 1900 århundrede.

Lonesome George menes kun at være ca. 100 år da han døde den 24. juni 2012 som den sidste af sin art – Pinta-skildpadderne (Chelonoidis abingdoni).

/MR

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close