Forskere fra bl.a. Københavns Universitet er i færd med at kortlægge alle fugles genetiske arvemateriale, der skal afsløre fuglenes evolution siden dinosaurerne.
Fuglene udviklede sig fra små, kødædende dinosaurer for omkring 150 millioner år siden. Velbevarede fossiler i kinesiske aflejringer har i nyere tid afsløret små rovdinosaurer med fjer. Dinosaurerne forsvandt, men fuglene lever videre. Hvilke fugle var de første, der udviklede sig fra dinosaurerne? Og hvilke gener har fuglene båret videre?
Det er forskere fra bl.a. Københavns Universitet ved at undersøge i en af verdens største gen-
sekvenserings undersøgelser, udført på dyr – det såkaldte B10K projekt. Genprojektet ledes af Københavns Universitet i samarbejde med China National Genebank, The Smithsonian Natural Museum, Rockefeller University og The Chinese Academy of Sciences.
Verdens 10.500 fuglearters genetiske arvemateriale undersøges
Forskerne kortlægger alle verdens 10.500 fugles genetiske arvemateriale. Indtil videre er der kortlagt ikke mindre end 363 genomer fra 92.4 procent af alle fuglefamilier på Jorden. Forskningen vil kunne afklare hvordan fugles genetiske materiale har udviklet sig fra dengang, de var dinosaurer frem til nutiden. Hvilke gener er gået tabt og hvilke er bevaret?
Fuglenes genetik er overraskende ensartet
I et nyt studie, publiceret i Nature, er de genetiske forskelle og ligheder mellem fuglene undersøgt og afslører, at fuglenes genetik er overraskende ensartet gennem evolutionen.
“Vi er overraskede over ensartetheden i fuglenes DNA. Derudover har fuglene tabt adskillige gener siden deres oprindelige form for 150 millioner år siden, hvor de udviklede sig fra dinosaurer. Årsagen til, at de har ændret sig, er blandt andet, at de har skulle tilpasse deres kroppe til at kunne flyve,” forklarer Guojie Zhang, der er professor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og en af hovedforfatterne til studiet.
Tab af gen gav sangfugle en bedre evne til at synge smukt
Genmateriale er en rig kilde til information, der kan give svar på en række spørgsmål. Projektet afslører at generne også har udviklet sig på interessante måder i en mere nylig del af fuglenes evolution. Ifølge studiet, har sangfuglene nemlig tabt et gen kaldet cornulin, som kontrollerer, hvor elastisk fuglenes spiserør er – og som derved påvirker sangfuglenes evne til at synge.
Langt de fleste fugle samt krybdyr og pattedyr – herunder mennesker – har bevaret cornulin-genet, hvilket gør sangfuglenes udvikling endnu mere interessant, forklarer professor Leopold Eckhart fra Medical University of Vienna, der er en af forskerne bag B10K-projektet.
Tabet af cornulin-genet hos sangfuglene har gjort spiserøret mere fleksibelt, hvilket bevirker, at sangfuglene kan bruge spiserøret og munden som et akustisk filter. Derved har sangfuglene udvidet deres toneregister og kan synge rene toner på flere frekvenser.
/MR
Kilder: Ida Eriksen, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet/science.ku.dk, Statens Naturhistoriske Museum/snm.ku.dk.