Jyske rovdyr plages stadig af farligt virus

En epidemi af den smitsomme hvalpesyge, har flere steder i Jylland ramt rovdyrene hårdt. Ikke mindst mange ræve er døde af sygdommen.
En epidemi af den smitsomme hvalpesyge, har flere steder i Jylland ramt rovdyrene hårdt. Ikke mindst mange ræve er døde af sygdommen.

Hvalpesyge-virus, beslægtet med mæslinger, angriber rovdyr.
En normalt dødelig virus-sygdom, der kaldes for hvalpesyge, hærger nu på tredje år forskellige arter af jyske rovdyr, hvor bl.a. flere ræve, grævlinge, mårer og mårhunde er bukket under.
Hvalpesyge skyldes et virus, som er beslægtet med mæslinger hos mennesker. Det samme virus kan også forårsage sælpest blandt sæler og hundesyge hos hunde. Dyr af hundefamilien (f.eks. ulv), mårfamilien (bl.a. grævling, odder, mink) og sæler kan rammes af sygdommen. Mennesker smittes ikke.

Mest omfattende angreb i Danmark nogensinde.
Ifølge DTU Veterinærinstituttet er det nuværende udbrud af hvalpesyge et af de mest omfattende udbrud i Danmark nogensinde. Der er tilsyneladende ikke tegn på at dødstallet viser tegn på fald, siden sygdomsudbruddet blev konstateret i 2011. Veterinærinstituttet har fået indleveret over 30 ræve, der alle er døde af virussygdommen. Hos Naturstyrelsens lokale enhed i Blåvandshuk er vurderingen også at sygdommen flere steder har været hård ved rævene, der ikke længere ses i det åbne land i samme grad som tidligere.

Sygdom og smittespredning
Sygdommen smitter gennem luften (ligesom influenza) og angriber fortrinsvis slimhinder (øjne, næse, læber og tarmkanal). Virus kan også angribe nervesystemet, specielt hjernen, hvilket medfører krampeanfald. Dyr med hvalpesyge/hundesyge udskiller virus med udåndingsluften, spyt og afføring.

Sygdommen kan ikke behandles, men nogle dyr overlever alligevel.
Sygdommen kan kun behandles symptomatisk bl.a. med antibiotika for at bremse evt. bakterielle infektioner, men virus vil stadig fortsætte med at skade nervesystemet. Sygdommen har en stor dødelighed, men nogle dyr overlever. I bl.a. Norge og Sverige er der fundet ulve med antistoffer mod hvalpesyge i kroppen. Det betyder at ulvene på et tidspunkt har haft sygdommen og overlevet den.
Sygdommen kan hos hunde i stor udstrækning forebygges ved vaccination.
/MR

Kilder: Jyllands-Posten/Jan Skriver, Fødevarestyrelsen, netdyrlæge.dk.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder