Jernspurve er i den grad deres partner utro. Det hele har dog et formål: hjælp fra flere fædre til at passe ungerne – og i sidste ende flere levedygtige unger på en sæson.
Jernspurven, der engang også blev kaldt brunelle, gør normalt ikke så meget væsen af sig i haven. Den lille spurvefugl lever en diskret tilværelse blandt krat og buske. Dog ser jeg den af og til på foderbrættet – også om vinteren, hvor mange jernspurve ellers trækker væk.
Også i fjerdragten er jernspurven klædt i beskedne, jordfarvede nuancer. Begge køn har (jern)gråt hoved.
Utroskab giver flere børn
En del fugle lever sammen i et livslangt forhold, hvis det er muligt. Det gælder bl.a. grågåsen og natuglen med flere, men hos jernspurven er der plads til sidespring. Det benytter begge køn sig af i stor stil.
Jernspurve lever i polygame forhold. Hunnen parrer sig villigt med flere hanner og det betyder at ungerne i reden faktisk kan have flere fædre. Hannen gør hvad han kan for at sikre, at han er faderen. Løsningen er at parre sig med hende talrige gange dagligt. Har hun været sammen med en anden han skjuler hun det ikke, men vender rumpen til hannen, hvorpå han med næbbet prikker på hendes åbning. Det får hende til at sprøjte sæden ud fra det forrige besøg, hvorpå den nærværende han parrer sig med hende.
Det lyder komplekst, men der er mening med den hyppige sex. Hendes hanner tror at de er far til ungerne – og vil derfor hjælpe hunnen med at fodre hendes unger. På den måde kan hunnen opfostre flere unger end jernspurvehunner, der kun har én partner.
Reden placeres typisk i en tæt busk eller lignende. Ofte tæt ved jorden. Æggene er blå.
Synger som en rusten trillebør
Om sommeren spiser jernspurven primært insekter, men om vinteren suppleres kosten med bær – og gerne frø som de andre fugle har drysset ned fra foderbrættet. Også sangen er beskeden, men alligevel særpræget og genkendelig når man først har øre for den. Nogle synes at den lyder lidt som en rusten trillebør, der kører gennem haven.
