Januar er vådere end normalt

En flok nordiske sangsvaner har slået sig ned på en oversvømmet mark i Store Vildmose.

Januar 2023 har indtil videre været en våd og grå omgang og er indtil videre den vådeste januar i de seneste 5 år. Vandløb truer med at gå over deres bredder og marker står under vand. I en “normal” januar falder der ca. 65 mm nedbør, i følge DMI, men allerede midt i denne januar er der faldet mere end en hel måneds regn og det lader til at mere regn er på vej. Ikke alle lader sig dog mærke at det våde vejr. En flok sangsvaner i Store Vildmose så ud til at hygge sig på en oversvømmet kartoffelmark da en af naturmagasinets fotografer forleden kørte igennem området.

Den foreløbige rekord for den mest nedbørrige januar er fra 2007, hvor der faldt 123,0 mm.

Kilder: DMI.dk, Berlingske.dk

ANNONCE

Seneste artikler

ANNONCE

Læs også...