Isfuglen (Alcedo atthis)

Isfuglen er en af Danmarks mest farvestrålende fugle. Foto: Andres Trepte/photo-natur.de
Isfuglen er en af Danmarks mest farvestrålende fugle. Foto: Andres Trepte/photo-natur.de

Isfugl (Alcedo atthis) – kåret til Danmarks smukkeste fugl.
Isfuglen har fået titel af “Danmarks smukkeste fugl”. I hvert fald i følge Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) facebook-venner. DOF spurgte på facebook, hvilken fugl som læserne synes er Danmarks flotteste og ud af de 12 finalister var det isfuglen (Alcedo atthis) som vandt.

Jernfuglen.
Man kommer da heller ikke udenom, at den lille, hurtige fugl er usædvanligt farvestrålende efter danske forhold. Den hører til skrigefuglene og kommer ud af en familie af hovedsageligt tropiske fugle. Den er metallisk blå på ryggen og orange på undersiden. Fjerdragten består af en blanding af klare koboltblå, turkise og orangebrune farver. Der er flere teorier om hvor navnet isfugl kommer fra og en af dem kommer fra Tyskland. I dag hedder den farvestrålende fugl eisvogel på tysk, hvilket betyder isfugl. Men tidligere blev fuglen kaldt eisenvogel som betyder jernfugl, med henvisning til dens flotte metalliske og farverige fjerdragt.

Fiskekongen.
Kingfisher som isfuglen hedder på engelsk er måske et bedre navn, da den er en yderst kompetent fisker.
Kun de færreste har set en isfugl da den både er sky og hurtig. Oftest hører man isfuglens høje, skarpe kald inden man ser den. Oftest ses den suse som en farvestrålende raket hen over vandoverfladen ved vandløb og søer.

Oftest ser man kun et glimt af isfugl - som en farvestrålende raket lavt over vandet. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Oftest ser man kun et glimt af isfugl – som en farvestrålende raket lavt over vandet. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.

Isfuglen fisker ofte fra lavthængende grene som hænger ud over vandet, hvor den dykker efter føden. Føden består primært af små fisk op til 10 cm og guldsmedelarver, men krebsdyr kan også komme på menukortet.
Når isfuglen har fanget byttet slås det gerne imod en sten eller lignende for at dræbe det inden det spises.

Isfuglen er ca. 16 cm lang, vejer 40 – 45 g og har et vingefang på 24 – 26 cm.

Yngler ved rent vand.
Man finder kun isfuglen som ynglefugl ved rent og klart vand med jord-, sand- og lerskrænter. Så hvis isfuglen lever og yngler et sted er det en indikator for et rent og sund vandløb i området. I Danmark er der omkring 300 ynglende par.

Isfuglen graver sin rede som en tunnel ind i en skrænt. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.
Isfuglen graver sin rede som en tunnel ind i en skrænt. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.

Fiskeben i reden.
Isfuglen graver sin rede ind i lodrette jord-, sand- og lerskrænter som ligger ned til vandet. Her graver fuglen en cirka 1 meter lang tunnel ind i skrænten, hvor reden bygges.
Det er ikke en helt almindelig rede for ungerne opfostres på lag af opgylpede fiskeben og ikke redemateriale som hos andre fugle.
Begge forældre ruger på skift i 19-21 dage inden der kommer 5-7 unger i det sene forår. Isfuglen får normalt 2 kuld unger hvis der er fred og ro omkring ynglestedet.

Trusler.
Isfuglens fjer har til tider haft samme status som ædelsten, silke og krydderier. Et kinesisk skrift fra det 3. århundrede, som beskriver vesterlandske kulturer, indeholder bl.a. en liste over nogle af Romerrigets skatte: elfenben, guld, karneol, perler – og isfuglefjer!
I Danmark vurderes bestanden til cirka 300 ynglende par. Den danske bestand er nogenlunde konstant, men hvis man ser på resten af Europa er bestanden desværre flere steder for nedadgående. Det skyldes ikke mindst forurening i mange floder og vandløb. Ud over forurening er isfuglen også sårbar over for ændringer i vandstanden ved deres levesteder. Deres redehuller er nemlig meget udsat for oversvømmelse.

Mink er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur, men det sker at nogle undslipper fra fangeskab. De udgør også en trussel for isfuglen og dens unger.

Se denne flotte video med isfuglen filmet af Artur Homan:

Kilde: DOF.dk, Naturstyrelsen, Fugleognatur.dk, Natgeo.dk

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE