Hun-skaden vurderer hannens evner til at bygge rede og beslutter antal æg hun lægger på baggrund af hans formåen.
Hos husskaden bygger både hunnen og hannen på reden. Hannen bringer byggematerialet som hunnen tager imod og placerer det rigtige sted i reden. Skader er kloge fugle og hunnen lægger nøje mærke til hannens evner til at levere byggemateriale. Er han flittig og dygtig til at bringe byggemateriale, så reden bliver stor og flot, så er devisen at han nok også er god til at bringe føde til ungerne. Hun kvitterer derfor med at lægge flere æg i reden.
Sin egen fjende
Husskadens største fjender er sin egne artsfæller. Andre husskader kan godt finde på at plyndre en skaderede i et naboterritorium for æg og unger. Krager går heller ikke af vejen for at plyndre en skaderede – og kragen er større og stærkere end husskaden, så det kan være vanskeligt at forsvare reden. Af samme grund vælger skaden gerne at placere reden tæt på menneskelig beboelse – da krager har lært at være bange og sky overfor mennesker. Danske jægere skyder årligt over 60.000 krager.
Husskaden kaldes også af og til for “Nordens paradisfugl”, der skyldes den blågrønne metalglans i fjerdragten og den meget lange hale. Faktisk har molekylær-biologiske undersøgelser dokumenteret et slægtsskab med de rigtige paradisfugle, der lever i Ny Guinea og det nordøstlige Australien.
Kilder: dce.au.dk/DCE – Nationalt center for Miljø og Energi, Fuglene i Danmark/Hans Meltofte og Jon Fjeldså. Fosidefoto: Vasiliy Vishnevskiy/Dreamstime.com.
