Hundestejlen ser rødt

Hannen hos hundestejlen – og i særdeleshed den trepiggede hundestejle, får røde farver i yngletiden – og reagerer stærkt på andre røde hanner. Nogle kan næsten ligne eksotiske tropefisk.

En snog har grebet en knaldrød trepigget hundestejle-han. I yngletiden kan nogle hundestejle-hanner minde om tropiske akvariefisk og næsten være helt selvlysende i røde og blå farver. Her fotograferet af Svend Rantzau Jensen.

Da jeg var knægt var der nærmest ikke et barn, der ikke havde prøvet at fanget hundestejler i bækken eller ved en strandbugt langs kysten! Sådan er det ikke mere, men børn er stadig lige fascineret af at fange og se de små fisk, hvis de får chancen! Særligt i de første sommerdage, hvor vandet ved kysten stadig kan være for koldt at bade i, men fint til at soppe – og perfekt til at fange hundestejler med et net! – og måske i tilgift fange nogle velsmagende rejer.

Først på sommeren kan man være heldig at fange knaldrøde hundestejle-hanner. Det er altid fascinerende! Hundestejlerne søger gerne ind i ferskvand når de skal gyde (lægge æg). Foto: Monkey Business Images/Dreamstime.com.

Trepigget og nipigget hundestejle. Vi har to almindeligt forekommende arter af hundestejler. Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) og ni-pigget hundestejle (Pungitius pungitius ). Trepigget hundestejle ses gerne ved kysten, strandlaguner og havebassiner – ofte i stimer. Den kan dog også findes i ferskvand inde i landet. Nipigget hundestejle, der er lidt mindre, holder primært til i ferskvand i vandløb og grøfter, men kan også findes i brakke fjorde.

Hannen får flotte røde farver i yngletiden

Hundestejler kan fanges og opleves hele året, men i maj-juli får hannerne flotte, røde farver og kan derfor være ekstra fascinerende at opleve. Særligt hannen hos trepigget hundestejle kan blive imponerende flot i yngledragt, hvor den får en rød bug (underside) og blågrøn ryg. Nogle hanner kan ligefrem ligne tropefisk – og bestemt ikke noget vi er forvænt med i den danske natur.
Hannen hos nipigget hundestejle får røde brystfinner og markant kraftigere kontrastfarver med lysere overside og mørkere bug.

Hannen af trepigget hundestejle kan blive flot rød på undersiden i yngleperioden i maj-juli. Foto: Zdenek-Macát/Dreamstime.com.

Beskyttet af pigge

Hundestejlen er beskyttet med pigge på ryg og gællelåg som den rejser, hvis den føler sig truet. Piggene er således hundestejlernes værn og rustning mod fjender som rovfisk og fugle. Det betyder dog ikke at hundestejler ikke bliver spist. Trepigget hundestejle har normalt tre rygpigge. Deraf navnet. Nipigget har typisk ni-ti pigge, men antallet kan variere fra 7-12.

Trepigget hundestejle med rejste pigge, der skal virker som et værn mod at blive spist. Piggene til trods er hundestejler på mange fugles og rovfisks menukort. Foto: Rostislav Stefanek/Dreamstime.com.

Vidste du, at det ældste fossil man har fundet af en nipigget hundestejle er ca. 7 millioner år gammelt, og blev fundet i Alaska. Det ældste fossil, man har fundet af en trepigget hundestejle, er ca. 13 millioner år gammelt og stammer fra Californien. Til sammenligning dukkede den tidligste kendte menneskeart Homo erectus op for under 2 millioner år siden.

Ni-pigget hundestejle. Af Danmarks 38 oprindelige arter af ferskvandsfisk er nipigget hundestejle den mindste. Den måler 5-7 cm. Foto: Valeronio, Dreamstime.com.

En rede kan indeholde æg fra mange hunner

Hannen hos trepigget hundestejle bygger en rede af plantemateriale på sandbunden og lokker flere hunner til at lægge æg i reden, hvorpå hannen befrugter æggene. En hundestejlerede kan indeholde mere end 1000 æg. Hannen hos nipigget hundestejle bygger rede af trådalger i undervandsvegetationen og lokker ligesom hannen hos trepigget hundestejle, flere hunner til at lægge æg i reden.

Hannen reager stærkt på andre røde hanner, men nogle hanner snyder ved at ligne en hun.

Hannen er i yngletiden meget territoriehævdende og tåler ikke andre hanner – og reagerer voldsomt på den røde farve fra andre hanner, der straks bliver jaget væk. Og her er naturen forunderlig. Nogle hanner har nemlig udviklet et trick. De undlader at skifte til den iøjnefaldende yngledragt. Derved kan de snige sig forbi den røde han, der angiveligt tror at det er en hun, der besøger ham. Den listige han kan derved snige sig ind i reden og befrugte alle de æg som den røde han har formået at samle – og nidkært bevogter.

Kilder: Naturhistoriskmuseum.dk, mst.dk, dr.dk, Kattegatcentret.dk, fiskepleje.dk. Frontfoto: Svend Rantzau Jensen.

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE