Måske har du bemærket de små gule “dyr”, der kan sidde talrigt på forårets humlebier? Det er små mider, der har overvintret med dronningebien – og nu lader sig transportere ud i verden.
Det er herligt at høre lyden af den første brummende humlebi en tidlig forårsdag efter en lang vinter. Et forårstegn næsten på lige fod med citronsommerfuglen, trækkende viber og lærkesang.
Kigger man godt efter, mens bien er travlt optaget af forårets første nektar-givende blomster, så har humlebien ikke sjældent en hel del blinde passagerer med om bord. Ofte mængder af gule mider! Miderne har overvintret med dronningen og flyver med de bier, der skal ud og samle føde.
Mider er en forskelligartet gruppe af små leddyr, der dækker tusinder af arter. De er i familie med edderkopper og flåter.
Især om foråret ser man humlebier med talrige, gulbrune mider, der hænger fast på bierne. Miderne er heldigvis ret harmløse og benytter blot bien til at rejse ud i verden, så de kan transporteres til nye reder.
Nogle springer af i blomsten og kravler op på den næste bi, der kommer forbi og derved spredes de.
Miderne lever af rede-affald, voks og pollen
I humlebi-boet lever miderne som skraldemænd af biens ekskrementer, men også voks og pollen – og altså ikke af humlebierne.
Når miderne når et bestemt stadie i deres livscyklus, klamrer de sig til arbejdshumlebier og transporteres over på blomster. Fra disse blomster binder miderne sig til andre besøgende bier og transporteres til nye reder.
Prøv at kigge godt efter næste gang du ser en humlebi.
