De fleste børnefamilier kender til fugtige børnesko og -støvler, men også hos friluftsfolket og ski-entusiaster er fugtigt fodtøj ofte uundgåeligt. Der findes heldigvis en simpel og prisbillig hjælp.
Vandrestøvler kan blive fugtige indefra efter en dags vandring, skistøvler ditto af smeltesne. Aktiviteter i vådt terræn kan også trænge igennem – og gøre fodtøjet klamt og fugtigt – og ikke så rart at have på senere på dagen.
Der er masser af løsninger på problemet. Hjemme har jeg en vægmonteret skotørrer, der blæser varmt luft ned i støvlerne. Men på weekender, ferier, skiture, familiebesøg m.m. har jeg fundet en simpel mobil sko- og støvletørrer fra danske Accezzi. Det er en af de billigste på markedet, men den fungerer fint. Den hverken vejer eller fylder ret meget.
I al sin enkelhed består Accezzi – shoe and boot dryer, af to varmelegemer, der er forbundet med en ledning til en almindelig stikkontakt (220/230 v). Placer et varmelegeme i hver sko. Varmelegemerne vil langsomt varme og tørre fodtøjet indefra. I starten syntes jeg at varmelegemerne kun blev håndvarme og gav for lidt, men efter et stykke tid varmer de hæderligt uden at brænde og skade fodtøjet.
Våde læderstøvler har brug for at tørre langtsomt for at læderet ikke bliver stift og her bruger jeg kun støvletørreren forsigtigt og kortvarigt. Kan det vente får læderstøvlerne lov at tørre langsomt af sig selv i bryggerset.
Til især skistøvler, gummistøvler og mine membranstøvler fungerer den super.
Begge mine drenge på 5 år og 6 år nyder især om vinteren at stikke fødderne i et par lune støvler. Også min mand, der er jæger, har ofte haft glæde af vores støvletørrer, hvor gummistøvlerne har trængt til en omgang.
Billigste priser under 140 kr. for et sæt. Accezzi – shoe and boot dryer kan bruges både i hjemmet, på skiferien, hytteturen m.m.
NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer, henvisninger og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.