Dræbt føl – det var alligevel ikke en ulv!

gray_wolf“Ulv æder føl og efterlader skelet”

“Ulv æder føl og efterlader skelet” refererede den danske landbrugsavis fornyligt med henvisning til en sag i Tyskland, hvor et islænderføl blev fundet død og næsten ædt op. En avler af islandske heste i Niedersachen gjorde det ubehagelige fund, da han skulle tilse et af sine nyfødte føl. Han fandt kun rygsøjle og hovedet tilbage. Alt andet var væk; knogler, hovedet – i alt ca. 25 kg.
Hesteavleren gætter på at ulven er blevet lokket til af lugten fra folingen natten før og naboer fortæller da også at de hørte skrig om natten fra den lidt afsides beliggende fold. Hans gæt understøttes af en konsulent, der tilså føllet, men sagen undersøges stadig. Bl.a. har myndighederne taget dna-prøver fra føllet.
Sagen gik forståeligt rundt i de tyske medier – ikke mindst fordi der hidtil ikke har været registreret ulveangreb på heste i Tyskland.

Så kom svaret – det var ikke en ulv!

Myndighederne har undersøgt det døde føl på lokaliteten og konkluderer at de ikke kan finde tegn på angreb fra ulv. Dertil kommer dna-analyseprøverne, hvor Landesbetriebs für Wasserwirtschaft, Küsten- und Naturschutz (NLWKN) oplyser at der ikke kan påvises dna fra ulv.
Dementiet er efterfølgende bragt i de tyske medier “Fohlen nicht von Wolf getötet”.
/JN

Kilder: Welt.dk, weser-kurier.de, landbrugsavisen.dk

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE