På dansk kender vi den som stålormen. Svenskerne har et bedre navn: Kopparödla – kobberøgle! Stålormen er nemlig en øgle – og den er nærmere kobberfarvet end stålfarvet.
I min dagligdag som redaktør på NaturGuide.dk får jeg en del læserspørgsmål om fund af den i Danmark formentlig uddøde glatsnog, der dog indtil nu har vist sig at være stålorme i alle tilfælde. Ved første øjekast ligner stålormen en lille slange. I virkeligheden er den en øgle uden lemmer – nærmest som et firben uden ben – selvom genetiske undersøgelser tyder på at øglen er tættere beslægtet med slanger end firben.
Den bliver sjældent over 40 cm, selvom der kendes eksempler der næsten måler en halv meter. Øglen kan smide halen – ligesom firbenet, hvis den gribes af en fugl eller rovdyr og derved kan den måske slippe med livet i behold. Halen vokser dog ikke ud igen i samme grad som hos firbenet.
Stålormen gemmer sig i haven. Her lever den bl.a. af snegle, regnorme og insekter
Jeg ser af og til stålorme i haven. De trives godt i min halvvilde have, hvor der både er fugt og skygge, solbeskinnede områder – og mange skjulesteder. De gemmer sig ofte under sten eller i de brændestabler som jeg har stående rundt omkring. Jeg har også truffet en stålorm ved kompostdyngen.
Efter en sommerdag med regn, hvor solen pludselig bryder frem, kan stålormene finde på at kravle frem på mit lille stengærde, hvor de soler sig. De er dog ikke nær så temperaturafhængige som slangerne.
I haven lever den af snegle og regnorme. Den tager endda snegle med hus. Menukortet er ret bredt og tæller også edderkopper, larver, tusindben m.m. Den vilde have med masser af smådyr giver også potentiale for stålormen – særligt når der også er tænkt i skjulesteder – og kombinationen af skygge og solbeskinnede områder.
Harmløs og ufarlig
Stålormen er helt harmløs for mennesker og man kan sagtens forsigtigt tage den op. Børnene gør det gerne, men de har lært at de ikke må gribe den i halen.
Læs mere om Stålormen i Naturmagasinet.
