Hav-hugorm i december

vinterhugorm. Denne hugorm blev fundet i december.Normalt går hugormen i dvale i oktober, et beskyttet sted under jorden, hvor den kan ligge frostfrit til det bliver forår. Det var derfor et noget usædvanligt syn, der mødte Jan Mathiasen, da han søndag den 20. december gik en tur ved stranden ved Bulbjerg, Nordvestjylland.

Næsten helt ude ved bølgerne i vandkanten ligger der en ung hugorm – Danmarks eneste giftslange. Krybdyret er tydeligvis påvirket af det kølige vejr og bevæger sig næsten ikke.

Jan Mathiasen fremviser det usædvanlige fund; en hugorm i december.
Jan Mathiasen fremviser det usædvanlige fund; en hugorm i december.

Siden barnsben har Jan haft interesse for hugorme – og tilhører da også en af de relativt få danskere, der har prøvet at blive bidt af en hugorm. Ikke nogen behagelig oplevelse! Alligevel tager han slangen op i hånden for at varme den!

“Jeg tror dens overvintringssted er blevet ødelagt eller forstyrret”, fortæller Jan til NaturGuide.dk. Jan Mathiasen arbejder til daglig i naturreservatet Vejlerne og har bl.a. her i gennem et godt kendskab til naturen.
Om det er de usædvanlige, vinterlune temperaturer eller en forstyrrelse af dens overvintringssted, der har lokket slangen ud på stranden er uvist, men Jan er ikke i tvivl om at hvis ikke han flytter slangen til et mere beskyttet sted, så vil den dø.

Jan med den unge hugorm, der måler ca. 35 cm.

Slangen liver lidt op ved mødet med de varme hænder, men ikke mere end den bliver roligt liggende i Jans hænder. Den løfter kun hovedet lidt da den bliver fotograferet til NaturGuide.dk.
“Nu finder jeg et egnet sted til den, hvor den kan overvintre”, siger Jan inden han ønsker god jul og stiger ind i bilen og kører bort med hav-hugormen.

– og for en god ordens skyld: Tag ikke selv en hugorm op i hånden, hvis du finder en! Det kan let gå galt! Jan har prøvet det mange gange og har stor erfaring.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder