Hajer i danske farvande

Der er mange arter af hajer omkring Danmark.

Mange arter af hajer omkring Danmark.

Annonce


Der kendes ikke mindre end 28 hajarter fra danske farvande. Her af regnes otte arter for hjemmehørende. Hajer er således ganske udbredte i danske farvande. Typisk små, bundlevende hajer som småplettet rødhaj og pighaj, men der findes også større arter som gråhajen og sildehajen.

Sildehaj

Sildehaj
Sildehaj. Foto: NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration)

Sildehajen (Lamna nasus) er en nær slægtning til den berygtede hvidhaj. Den regnes for almindelig i Nordsøen. Den kan blive op til 3,7 meter lang og veje op til 230 kg. Sildehajen er udbredt i tempererede have.
Tidligere, tilbage i 1950’erne, var den genstand for et stort fiskeri også fra dansk side, men idag er der kun få danske fiskere, der driver decideret hajfiskeri. Af og til fanges hajen stadig af danske sportsfiskere. Så vidt vides er den største sildehaj fanget i Danmark med fiskestang fra 2011, hvor en knap 100 kg haj lod sig lokke af en makrel på krogen.

Sildehaj-familien er enestående blandt hajer for deres særlige varmecirkulationssystem, der faktisk gør dem funktionelt varmblodede. Sildehajen kan optage varme fra de aktive svømmemuskler, der ledes til blodet og føres andre muskler og indre organer. Sildehajen kan således være 11 grader C varmere end det kolde nordatlantiske vand, den svømmer i.

Sildehaj
Sildehaj: Foto: NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration)

Regnes for ufarlig, trods få eksempler på angreb på mennesker.
På trods af sin størrelse, skarpe tænder og slægtsskab med den hvide haj regnes sildehajen normalt ikke for farlig for mennesker. Det skyldes hajens levevis, hvor den for det meste opholder sig på dybt vand og derfor sjældent kommer i kontakt med mennesker. Sildehajen er dog noteret for to uprovokerede angreb på mennesker, ifølge MarineBio.org.

Gråhajen

Gråhajen regnes for almindelig i Nordsøen.
Gråhajen regnes for almindelig i Nordsøen. Foto: NaturGrafik.dk

Gråhajen (Galeorhinus galeus) hører også til blandt de større, danske hajarter.
Gråhajen kan blive op til 2 meter. Den er vidt udbredt og findes bl.a. ved Sydafrika, det sydlige Australien og New Zealand – og regnes også for almindeligt forekommende i Nordsøen. Hajen foretrækker tempererede områder og opholder sig som regel nær bunden, men kan også træffes oppe ved overfladen.

Gråhajen svømmer regelmæssigt i små stimer med andre gråhajer og kan bevæge sig over store afstande. På én dag, kan den svømme 65 km.

Gråhajen regnes for ufarlig for mennesker og den er tilmed meget sky, hvilket gør det usandsynligt at møde den.
Den engelske betegnelse “soupfin shark” – suppefinne haj, vidner om at den er efterstræbt af fiskere. Hunnen af gråhajen bliver først kønsmoden omkring 10 års alderen og hajen yngler kun hvert andet eller hver tredje år. Af samme grund er den sårbar for overfiskeri.

Gråhajen lever primært af fisk og blæksprutter, men kan også æde krabber.

Stor hvid haj ved de danske kyster?

Den berygtede hvidhaj. Foto: Terry Goss, Wikimedia.
Den berygtede hvidhaj. Foto: Terry Goss, Wikimedia.

Danske havtemperaturer afskrækker ikke hvidhajen.
For nogle år siden blev en – måske to hvidhajer, filmet ud for Cornwalls kyst i det sydlige England og der har også været en melding fra Skotlands østkyst. Det vurderes dog at hvidhajernes tilstedeværelse var tilfældig da disse hajers nordligste udbredelse er Biscayen ud for Spanien og Frankrig.
Strejfende hvidhajer er i stand til at svømme rigtig langt og selv om det er usandsynligt er det er ikke umuligt at en hvidhaj tilfældigt kan dukke op i Nordsøen og dermed nå danske farvande.
Hvidhajen lader sig ikke afskrække af vores køligere sommerhav-temperaturer. Verdens største hvidhaj-bestand findes ud for Capetown i Sydafrika, hvor vandtemperaturen er koldere end de danske havområder om sommeren.

Hammerhaj
En anden potentiel farlig haj, hammerhajen, er registreret en enkelt gang i Nordsøen af danske forskere i 2003. Tilbage i 1937 blev en over fem meter lang, tropisk hammerhaj på afveje fanget i levende live ved Sjællands Odde. Der forekommer altså potentielt farlige hajer i danske farvande, om end det er sjældent.

Hammerhajer er set enkelte gange i dansk farvand. Foto: Barry Peters, Wikimedia.
Hammerhajer er set enkelte gange i dansk farvand. Foto: Barry Peters, Wikimedia.

Rævehaj
Et par gange siden årtusindeskiftet har danske fiskere fået store rævehajer i nettet ud for den jyske vestkyst. Rævehajer er sjældne i vores farvande og regnes for ufarlige for mennesker trods størrelsen, der kan nå op på 6 meter med den lange hale.

Rævehaj
Denne rævehaj på 4,5 meter blev landet i Thyborøn i 2018 – og afhentet til undersøgelser fra forskere fra Fiskeatlasset. Foto: Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum.

Ingen hajangreb i Norden.
Indtil nu er der aldrig registreret hvidhajer herhjemme, ligesom der heller aldrig er rapporteret om hajangreb på mennesker i hverken Danmark eller resten af Norden.
/NL

Kilder: Hajer og rokker, Leighton Taylor mfl./Gads Forlag, vithajsafari.se, nordsoenoceanarium.dk, marinebio.org, b.dk, mx.dk.

Annonce