Foto: Jasminca Behrmann-Godel.

Analyser af de opdagede hulefisk viser, at fiskene blev adskilt fra de overfladeaktive fisk, da gletsjerne fra den sidste istid trak sig tilbage for 16,000-20,000 år siden.

Huledykkeren Joachim Kreiselmaier, der er medlem af “Freunde der Aachhöhle”(venner af Aach-grotten) i det sydlige Tyskland, opdagede fiskene i Aach-grottens dyb.
Efter opdagelsen blev fem levende eksemplarer af grottefiskene fanget af dykkeren og bragt til undersøgelse hos forskere ved University of Konstanz.

“Det krævede en med et særligt øje at vurdere at der her kunne være tale om noget ganske særligt, og jeg tror, ​​at denne opdagelse afhang af en ekstraordinær dykker ligesom Joachim,” fortæller en af forskerne Jasminca Behrmann-Godel til Science Daily.

Kreiselmaier udforskede hulerne dybt inde i grottesystemet. Det menes at kun få dykkere nogensinde har nået det sted, hvor fiskene blev fundet.

”Det tager en time at nå til hulen og indebærer perioder med dekompression (hvor dykkeren er nødsaget til at sige op af vandet for at reducere trykket på kroppen, red.), der betyder at anstrengelserne kan tage tre timer”, oplyser Kreiselmaier til New Scientist.

Genetisk analyse af hulefiskene og den geologiske historie i regionen viser, at disse fisk blev adskilt fra overfladeaktive fisk, da gletsjerne fra den sidste istid trak sig tilbage for 16,000-20,000 år siden.

De mærkelige, lyserøde grottefisk har typiske tilpasninger til livet i de mørke huler såsom øjne, der er ca. 10 procent mindre end hos overfladefisk samt lange sensoriske knurhår-lignende organer, der anvendes til navigering i de mørke mørke vande.
/JN
Kilde: discoverwildlife.com.

Annonce