Grønbroget tudse

Grønbroget tudse (Bufo viridis)
Grønbroget tudse eller fløjtetudse som den også kaldes, er en fåtallig art i Danmark. Den lever kun på øerne i det østlige Danmark og findes således ikke i Jylland.

Udseende
Grønbroget tudse adskiller sig markant fra vores øvrige tudser i udseende. Den har en smuk grøn kamuflagefarve på grå bund, der minder en del om de grønne og brune tegninger som militæret anvender på deres kamuflagetøj. Kamuflagemønsteret står skarpest og mest kontrastrig hos hunnen og er mere udvisket hos hannen. Henover ryggen er tudsen tydeligt vortet og nogle vorterne er orangerøde, hvilket giver en ekstra dimension til tudsens særprægede udseende. Som det også kendes fra andre padder kan grønbroget tudse blive meget mørk ved lave temperaturer. Tudser i vinterdvale kan virke næsten sorte. Ligesom hos skrubtudsen er hunnen størst, men bliver normalt ikke over 8-9 centimeter.

Grønbroget tudse har et udpræget kamuflagemønster og den kan være svær at se i græsset.
Grønbroget tudse har et udpræget kamuflagemønster og den kan være svær at se i græsset.
Annonce

Levested og levevis
Som ynglested foretrækker grønbroget tudse lavvandede, solbeskinnede vandhuller, hvor der ikke er høj kantvegetation langs vandspejlet. Sådanne levesteder findes især på græssede enge, hvor kreaturer har fri adgang helt ud til vandkanten og derfor kan græsse bredzonen. Tudsen kan også yngle i kystlaguner med saltholdigt brakvand. Grønbroget tudse æder gerne smådyr som myg, biller, larver og myrer.

Omkring 1. april dukker tudserne frem fra deres vinterskjul og begynder i ugerne efter at vandre mod ynglevandhullet. Tudserne tager gerne nyskabte vandhuller i brug og kan ved deres højlydte fløjte-kvækken tilkalde artsfæller. Normalt er vandtemperaturen først tilpas høj i maj til at æggene kan lægges. Som hos skrubtudsen lægges de i lange, sorte ægsnore. Æggenes forvandling til haletudse og senere tudse tager ca. 2 måneder.
Om efteråret opsøger tudsen igen sit vinterkvarter og går i dvale til næste forår.

Stemme
Tudsens kvækken minder lidt om fløjtelyde. Af samme grund har der ofte været argumenteret for at tudsen mere korrekt burde hedde fløjtetudse. Hannen afgiver en serie af vibrerende fløjtetriller af ca. 5 sekunders varighed. Kvækningen foregår i april-maj og er mest intens på lune forårsdage omkring solnedgang og i de sene aftentimer.

Kilde: Nordens padder og krybdyr; Kåre Fog, Adam Schmedes, Dorthe Rosenørn de Lasson

Annonce