Godt Nytår!

Lignende artikler

Kære læsere!

Fra NaturGuide.dk ønsker vi jer alle et godt nytår med tak for 2020. Vi glæder os til at tage fat på det nye år – med et aktivt udeliv med alt hvad det indebærer af vandreture, bålmad, test af grej og udstyr – og ikke mindst spændende naturoplevelser.

På gensyn i 2021 - i naturen2020 har på mange måder været naturens år. På DR-TV har naturen været særligt i fokus i 2020 med temaet “vores natur” og det har været dejligt at se udsendelser om dansk natur, hvor vi ellers ofte har tendens til at vende blikket mod eksotiske himmelstrøg. Corona-situationen har i 2020 betydet, at naturen har været besøgt ekstra meget. Mange danskere søgte ud i naturen – ud i virusfrit terræn. Og mange har forhåbentligt fået øjnene op for hvad naturen kan – og betyder for os. 

Igen i år har NaturGuide.dk øget sin læserskare. En tendens, der har været stigende i de seneste år, hvilket vi er rigtig glade for. I 2020 er det blevet til mange nye artikler. Det er også i år at vores søstermagasin VildMedHaven.dk for alvor blev skudt igang, hvor jeg selv havde fornøjelsen at blive interviewet af en lokal tv-station om den helt nære natur.

Vores eget billedarkiv NaturGrafik nærmer sig 50.000 gode, danske fotos, men kan alligevel ikke altid følge med – og derfor vil vi også i de kommende år blive forstærket med fantastiske naturfotos fra flere af Europas dygtige naturfotografer til at illustrere magasinets artikler. 

Når vi ser tilbage på 2020 har året været fyldt med gode og lærerige naturoplevelser. Vi besøgte vildmarken i det nordligste Nordnorge, vi har været på hjemlige vandreture, telture, fisketure, ravture – og igen i år afprøvet en række spændende måder at tilberede mad fra naturen – fra vildsvineburger og rådyr-ragout til fisk tilberedt i mos direkte i bålet. Det har været sjovt, spændende og lærerigt. Vi glæder os til det nye år – og nye oplevelser – og ikke mindst at dele det med Jer!

Godt nytår til jer alle!

Marianne Riis,
Redaktør, NaturGuide.dk

Foto: Sneugle i klitterne. Foto: Harry Collins/Dreamstime.

Tidligere artikelBliver danske ulve skudt?
Næste artikelFind rav med UV-lys
ANNONCE

Følg Danmarks natur på de sociale medier

8,143FansLike
2,814FølgereFølg

Seneste artikler