• Grej & udstyr

Gode grunde til at anvende vandrestav

Lignende artikler

Vandrestaven har mange fordele. Aflastning, bedre balance og motion er nogle af dem. Foto: Dreamstime.com

Vandrestaven er velkendt i motionsformen stavgang, men for naturvandreren har vandrestaven også mange fordele.

En vandrestav kan blive en vigtig del af dit udstyr, når du skal på vandretur og der findes mange fordele ved at bruge vandrestave.
Vandrestaven går langt tilbage til de tidligste tider. Middelalderens vandringsmænd er ofte afbilledet med en vandrestav. Den gang brugte man en lang kæp – ofte gerne af hassel.

Aflaster knæ og hofter.
I dag findes der mange moderne typer, mærker, modeller og materialer. Nogle typer vandrestave kan endda foldes sammen! Se nederst i artiklen.
Vandrestave aflaster belastningen på ankler, knæ og hofter. Flere undersøgelser har vist, at vandrestave kan fjerne op mod 25 % af trykpåvirkningen fra dine knæ, hofter og ankler.

Vandrestave aflaster kroppen i ujævnt terræn. Foto: Graphicstock.

Når du går ned ad bakke, reduceres belastningen af knæene. Går du opad kan stavene bistå benmusklerne.

Bedre balance i ujævnt terræn.
Stavene kan hjælpe dig til at holde balancen i ujævnt terræn. Fornylig var jeg på vandring gennem et uvejsomt moseområde i Nordjylland. Her kom min vandrestav virkelig til sin ret da vi passerede et moseområde med faretruende blød bund.
På vandringer, hvor man krydser vandløb og elve er vandrestaven en god støtte – ikke mindst når man har en tung rygsæk på ryggen.

Regnly
På vandringer i træfattige egne kan vandrestavene bruges til at lave en hurtig bivuak eller et regnly, hvor en letvægts-presenning eller en poncho spændes ud over stavene.

Stavgang
Stavgang er en populær motionsform som alle i princippet kan drage fordel af, men ofte er det hos den lidt ældre generation, at motionsformen er populær. Ved stavgang får du – i modsætning til ved normale gåture – aktiveret hele overkroppen. Derfor kan det anbefales, hvis du lider af ømme muskler og led. Det ses ofte, at stavgang anbefales som motionsform til gigtplagede.
Hos Vandreshoppen.dk har vi fundet nogle gode, men prisvenlige vandrestave, hvilket ofte er et godt sted at begynde. Flere af stavene kan reguleres i højden.

Er du i tvivl om vandrestavens fordele kan du finde et godt blogindlæg hos Outmore.dk med tips om hvilke vandrestave du bør vælge: Derfor skal du bruge vandrestave. Hos Outmore.dk finder du tillige et udvalg af vandrestave, der kan sammenklappes.
/NL
Kilder: Opdagverden.dk, eventyrsport.dk, livetsomsenior.dk, Outmore.dk


NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer, henvisninger og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close