Gnavere – studsmus og ægte mus

Gnaverne (Rodentia) er verdens største pattedyrorden med ca. 2300 arter. I Danmark har vi 19 arter, hvis man medregner arter som den nyindvandrede amerikanske bisamrotte og den lille bistand af sibiriske jordeegern, der lever ved Furesøen. De fleste gnavere er udprægede planteædere.

Studsmus og ægte mus
I Danmark kan vores arter af mus hovedsageligt opdeles i familierne studmus og ægte mus. Til studsmusene hører markmusene, Danmarks almindeligste pattedyr, samt rødmusen og mosegrisen. Studsmusene adskiller sig fra de ægte mus ved at have kortere snude, bredere  hoved og mindre øjne og ører. Særligt de små ører er et umiddelbart let kendetegn.

Studsmusene kendes bl.a. på de små ører. Markmusen (til venstre) er Danmarks almindeligste pattedyr. Mosegrisen (til højre) er Danmarks største studsmus efter bisamrotten.
Studsmusene kendes bl.a. på de små ører. Markmusen (til venstre) er Danmarks almindeligste pattedyr. Mosegrisen (til højre) er Danmarks største studsmus efter bisamrotten.
Rødmusen er også en studsmus. Den ligner markmusen, men har en varmere rød farve og lidt større ører.
Rødmusen er også en studsmus. Den ligner markmusen, men har en varmere rød farve og lidt større ører.

Markmus
Markmusen opdeles i to underarter: nordmarkmus og sydmarkmus. Begge har de korte ører og korte ben som det er karakteristisk for studsmus. Trods navnet er markmusen ikke specielt knyttet til åbne marker og den er mest almindelig i skovlysninger og fugtige naturområder med tæt græsvegetation. Markmus kan i vinterhalvåret gøre en del skade i skovbruget ved at gnave barken at nyplantede træer. Musens ringgnav ved jordoverfladen får træerne til at gå ud.

Mus i huset
I vinterhalvåret er der mange beboelser, der har besøg af mus. Her er der tale om de ægte mus og det er næsten altid husmusen og den noget større halsbåndsmus, der er på spil.

Husmusen
Husmusen har store ører, en spids snude og en lang hale og derved en typisk repræsentant for de ægte mus. Der findes herhjemme to underarter af husmus: den mørke husmus (Mus domesticus), der er grå til mørkegrå og den lyse husmus (Mus musculus), der er lidt mindre og mere lysegrå. Husmusen har en fantastisk tilpasningsevne. Den kan klare sig længe uden adgang til vand og kan formere sig året rundt. Gennemsnitligt får husmusen 5-6 kuld om året, hvert på 4-8 unger, der er kønsmodne allerede efter 6 uger.

De ægte mus skiller sig tydeligt ud fra studsmusene, med deres store ører og mere spidse snude. Til venstre en husmus på rov i en glaskrukke. I midten en ung skovmus. Til højre en halsbåndsmus.
De ægte mus skiller sig tydeligt ud fra studsmusene, med deres store ører og mere spidse snude. Til venstre en husmus på rov i en glaskrukke. I midten en ung skovmus. Til højre en halsbåndsmus.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder