Tusinder af tudser på træk.
Skrubtudserne begynder efter en lang vinter at røre på sig og komme frem fra vinterskjulestedet. Vi bemærker det især når vi fra bilen ser de mange tudser krydse vejene. Her ender tusindvis af tudser som tallerkentudser – flade mod asfalten. I modsætning til frøernes kvikke hop så kravler og vralter skrubtudsen af sted.
Tudsen kan huske sin første vandring og er nu på vej mod barndommens vandland.
Det hele begyndte den gang da den unge haletudse forvandlede sig en lille tudse og gik på land en sommer omkring 1. juli. Her valgte den nye tudse én bestemt retning og begav sig ud i verden i en næsten ret linie. Den dag i dag kan tudsen huske sin første vandring og kan følge den samme rute tilbage til netop det vandhul, hvor den i sin tid slog sine folder som haletudse. Og da tudser kan blive gamle – måske op til 50 år, bliver det til mange gange frem og tilbage mellem barndommens vandland og vinterens dvalested.
Trofast som en tudse
Det mest bemærkelsesværdige er, at tudserne er så tro mod det vandhul, hvor de er kommet til verden, at de normalt ikke ænser andre vandhuller på deres vandring. Og når de endelige når frem til det rigtige vandhul søger tudsen hen til netop den ende i søen, hvor deres forældre i sin tid lagde deres æg.
Tudser er nyttedyr og tager bl.a. havens snegle. Pas derfor godt på tudserne når de i stort tal er på deres ofte kilometerlange vandring til det vandhul, der skal fostre nye haletudser.
Læs mere om skrubtudsen her
/NL
Kilde: Nordens Padder og Krybdyr, Kåre Fog, Adam Schmedes, Dorthe Rosensørn de Lasson.