Råbukkens hovedpryd er færdigudviklet – og den lodne vinterhud fejes af opsatsen
Råbukkens gevir, der betegnes opsats, har gennem vinteren været dækket at et særligt loddent, pelsagtigt hudlag, der kaldes bast. Basten indeholder blodkar og giver opsatsen næring til at vokse. Sidst på året kaster bukken sin opsats – og i løbet af vinteren vokser en ny bastdækket opsats frem. Her i foråret er opsatsen færdig med at vokse. Blodtilførslen stoppes til basten, der begynder at tørre ud. I begyndelsen hænger basten i trevler, men efterhånden får bukken fejet og skrabet det sidste bast af. Den afgnubbede hud kan være ret næringsrig og ædes gerne af bukken.
Blodig opsats
Det kan se ret blodigt ud, hvis man ser en råbuk med en helt nyfejet opsats. Stængerne kan være helt røde af blod. Snart tørre blodresterne dog ind og sammen med gren- og barkfarver får opsatsen snart smukke, brune nuancer.
Afbarkede grene og træer
I løbet af foråret kan man i naturen finde små, afbarkede træer, hvor råbukken har fejet. De fejede træer og buske er ret i øjnefaldende da det lyse ved træder frem, hvor barken er skrabet af. Det er som regel de ældre bukke, der først begynder at feje. Af og til allerede i marts. Fejninger er også med til at afsætte duftmarkeringer i råbukkens territorium.
I løbet af foråret skiftes den gråbrune, tykke vinterpels ud med en smuk rødbrun sommerpels.
/MR
Rådyret (Capreolus capreolus) er Danmarks mest almindelige hjorteart og samtidig den mindste art. Rådyret vejer omkring 15-30 kg og når en skulderhøjde på omkring 60-90 cm. I Danmark lever også kronvildt og dåvildt – samt nogle steder forvildede sikavildt, der primært er undslupne farmdyr.
Kilder: bds.org.uk, raavildt.dk, Wikipedia, Featured foto: Bastbuk, Jmrocek/dreamstime.com.
