Tårnfalkens store unge mobbes af de andre fugle.
Det er ikke kun den grimme ælling fra H.C. Andersens fortælling, der foragtes af omgivelserne. Her i højsommeren har tårnfalken fået sine store unger på vingerne. De er endnu uerfarne og sidder frit fremme i trætoppe og hustage. Og de er alt andet end populære. De viltre svaler skælder højlydt ud og dykker aggressivt tæt ned over falkeungen. “Skrid”, skriger svalerne, hvis man oversætter til menneskesprog.
En af tårnfalkens unger har fundet hvile på et stråtag. Den virker lidt betuttet over svalernes udskæld. En krage kommer til. Den dykker også ned over falkeungen og istemmer “skrid” med sin grove stemme. Det bliver for meget for falkeungen. Den flygter forskrækket ind i kronen på et ældre egetræ.
Plageånderne følger med. En skovskade tilslutter sig mobningen – og solsorten sladrer med sit høje alarmkald om falkeungens skjulested.
Tårnfalkeungen deler skæbne med de fleste øvrige rovfugle – ikke mindst uglerne.
Rovfuglene er født til at være jægere – til at jage og dræbe! De ved de andre fugle instinktivt. Rovfugle er derfor generelt set fjender. Og derfor mobbes rovfuglene på det groveste.
/NL
