Fluesvampen, der dræber…fluer!

Lignende artikler

 ”Svampens mycelium kan ligefrem vokse ind i fluens hjerne og her overtage kontrollen med fluen, der nærmest bliver til en fluezombie.”

De fleste kender fluesvampe – og særligt den røde fluesvamp som dekorative prydhatte i efterårsskoven. Navnet fluesvamp kommer af, at man tidligere brugte fluesvampens giftighed til at bekæmpe fluer. Svampen blev moset ud i en blanding af mælk og sukker og blev serveret for fluerne.
Der findes dog en helt anden fluesvamp, der på utrolig vis selv angriber fluer uden vores opfindsomme mellemkomst. Det er flueskimmelsvampen med det usigelige, videnskabelige navn Entomophthora muscae.

Flueskimmelsvampen vokser ind i fluens indre og overtager kontrollen.
Svampen er ikke kræsen og angriber mange forskellige fluearter, herunder vores egne stuefluer. På barbarisk vis trænger svampen gennem huden på fluen og breder sig inde i kroppen samtidig med at den forbruger fluens indre væv. Svampens mycelium kan ligefrem vokse ind i fluens hjerne og her overtage kontrollen med fluen, der nærmest bliver til en fluezombie. Svampen får fluen til at kravle højt op ad en plante, hvor den døende flue strækker benene ud og spreder vingerne. Det giver nemlig svampens sporer den bedste mulighed for at sprede sig. Fluen dør typisk fem til syv dage efter svampens angreb. I slutstadiet ses hvordan svampen er vokset ud igennem fluens bagkrop, hvor den afgiver sin dødbringende smitte (foto).
Svampens højtid er især forår og efterår.

Fluen dør typisk fem til syv dage efter svampens angreb. I slutstadiet ses hvordan svampen er vokset ud igennem fluens bagkrop, hvor den afgiver sin dødbringende smitte.

Kort før fluens død søger den op øverst i vegetationen. Her strækker fluen benene og spreder vingerne ud som det sidste inden den dør. Det giver nemlig svampen de bedste spredningsmuligheder. Snart efter ses hvordan svampen vokser ud igennem fluens bagkrop.

Flueskimmelsvampen har nedbrudt fluen indefra. Det ses tydeligt hvordan svampen vokser ud igennem fluens bagkrop. Den er nu klar til at sprede sine sporer – og indtage næste offer.

Kilder: Biocontrol.entomology.cornell.edu, Plantedoktor.dk.

 

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close