Fluernes verden

Lignende artikler

Fokus og fakta om fluer.
Antal arter af fluer er næsten uendelig. Alene i Danmark er beskrevet ca. 5000 forskellige arter og på verdensplan findes antageligt over 100.000 arter.

Disse astronomiske artstal kan tage pusten fra enhver, der har lyst til at sætte sig ind i fluernes verden og lære arterne bedre at kende.
Der er dog nogle arter vi møder særligt ofte og som er ret lette at kende. Fluer og myg danner deres egen insektorden, der kaldes for tovingerne (Diptera).

Den almindelige stueflue (Musca domestica) gyder en særlig spyt ud over sin mad, der opløser maden og gør den flydende. Derved kan fluen suge føden op.
Den almindelige stueflue (Musca domestica) gyder en særlig spyt ud over sin mad, der opløser maden og gør den flydende. Derved kan fluen suge føden op.

Stuefluen
Den flue vi møder oftest er uden tvivl stuefluen (Musca domestica). Den er overalt, hvor der er mennesker. Det er stuefluen, der generer når man vil tage sig en lur på sofaen. Det er stuefluen, der klatter på lampeskærmen og det er ofte stuefluen, der kravler på køkkenbordet.

Stuefluen er overalt, hvor der er mennesker. Her nyder fluen godt af lidt spildt marmelade.
Stuefluen er overalt, hvor der er mennesker. Her nyder fluen godt af lidt spildt marmelade.

Stuefluerne lægger gerne deres æg i gødning eller køkkenaffald. Her vokser de hvide larver, der også kaldes maddiker. Udviklingen fra æg og til voksen flue tager en til to uger afhængigt af temperaturen. Tovinger gennemgår det der kaldes fuldstændig forvandling. Larven danner en brun puppe når den er færdig med at vokse. Inde i puppen forvandler larven sig til en færdig flue (imago), hvorefter den bryder ud i friheden.

Et kort liv.
Den nye flue har et kort liv og lever normalt kun ca. 2 uger. I løbet af denne tid skal den nå at finde en mage, parre sig – og for hunnens vedkommende også lægge æg.

Stikfluer

Stikfluerne (Stomoxydinae) ligner den almindelige stueflue, men sugesnabelen er forlænget og gjort hård, så fluen kan bore sit spyd ind i vævet på dyr og mennesker. Både hanner og hunner er blodsugere. Fluens stik er ret kraftigt.

Stikfluen (Stomoxys calcitrans) ligner den almindelige stue-flue, men har en hård snabel hvormed den kan suge blod på dyr og mennesker.
Stikfluen (Stomoxys calcitrans) ligner den almindelige stue-flue, men har en hård snabel hvormed den kan suge blod på dyr og mennesker.

Spyfluer

Spyfluerne er en anden type fluer. Arterne lever normalt udendørs, men af og til dukker især den blå spyflue (Callip-hora vomitoria) op i huset. Her afsløres den af sin dybere brummen når den flyver rundt i huset. Den blå spyflue lokkes af mad og madrester, hvor den gerne lægger æg (spy). Udendørs søger spyfluen gerne til ådsler.
I haven møder man ofte en anden spyflue af Lucilis-slægten. Det er den grønt metalskinnende guldflue (Lucilia caesar). Guldfluen ses bl.a. på ådsler, men tiltrækkes også gerne af søde sager og ses gerne på blomster og gærende frugt i haven.

Til venstre gulvinget flue (Mesembrina meri-diana). I midten blå spyflue (Calliphora vomitoria). Til højre en guldflue (Lucilia sp)
Til venstre gulvinget flue (Mesembrina meridiana). I midten blå spyflue (Calliphora vomitoria). Til højre en guldflue (Lucilia sp)

Snyltefluer

Snyltefluerne (Tachinidae) udgør en særlig betydning i naturens økologiske balance. Som navnet angiver snylter disse fluers larver på andre insekter. Fluelarverne parasitiske funktion på bla. sommerfuglelarver gør at snyltefluerne også kan have en økonomisk betydning, idet det bidrager til at holde antallet af skadelige sommerfuglelarver nede, der ellers vil påvirke afgrøder m.m. De fleste snyltefluer er udrustet med stive børster på bagkroppen, hvilket derfor er et godt umiddelbart kendetegn for denne gruppe.

Til venstre snyltefluen Prosena siberita med sin lange, drabelige snabel. Til højre en snylteflue af slægten Cylindromyia. Snyltefluerne kendes bl.a. på de stive børster på bagkroppen.
Til venstre snyltefluen Prosena siberita med sin lange, drabelige snabel. Til højre en snylteflue af slægten Cylindromyia. Snyltefluerne kendes bl.a. på de stive børster på bagkroppen.

Klæger
Klægerne høres også til fluerne. Klægerne er særligt kendt for deres ubehagelige lyst til at suge blod fra mennesker og dyr. Læs mere om klæger her

Lusfluer
Lusfluen er en flad, krabbelignende flue, der lever som blodsugende parasit på dyr. Mursejlerens lusflue (Crataerina pallida) og svalebider (Ctataerina hirundinis) er nok de arter, der hyppigst optræder indendørs. I Danmark har vi desuden bl.a. hjortelusfluen og fårelusfluen. Nogle lusfluer smider vingerne når først de er landet på en vært som en tilpasning til deres nye liv i dyrets pels. Læs mere om lusfluen her

Herunder er vist fotos af andre forskellige grupper af fluer.

Båndflue. Båndfluer (Tephritidae) kendes bla. på deres mønstrede vinger.
Båndflue. Båndfluer (Tephritidae) kendes bla. på deres mønstrede vinger.

Våbenflue. Våbenfluer har fået navn efter at nogle arter har spidse torne bagest på forkroppen.
Våbenflue. Våbenfluer har fået navn efter at nogle arter har spidse torne bagest på forkroppen.

Rovfluer er som navnet angiver rovinsekter, der fanger andre insekter, herunder fluer - og udsuger dem med deres spidse snabel.
Rovfluer er som navnet angiver rovinsekter, der fanger andre insekter, herunder fluer – og udsuger dem med deres spidse snabel.

Gødningsflue. Den almindelige gødningsflue ses ofte på friske kokasser og hestepærer. Flere arter af gødningsfluer er dog ikke knyttet til gødning, men lever i stedet på planter.
Gødningsfluer. Den almindelige gødningsflue ses ofte på friske kokasser og hestepærer. Flere arter af gødningsfluer er dog ikke knyttet til gødning, men lever i stedet på planter.

Svirreflue. Alene i Danmark findes omkring 250 arter af svirrefluer. Svirrefluer ses ofte på blomster og kan på svirrende vinger stå stille i luften.
Svirreflue. Alene i Danmark findes omkring 250 arter af svirrefluer. Svirrefluer kan på svirrende vinger stå stille i luften. Svirrefluer ligner lidt bier og hvepse, men kan ikke stikke. De ses ofte på blomster.

Kilde: Fluer og myg, Åke Sandhall, Hugo Andersson. Dpil.dk/skadedyrslaboratoriet. Vestrehus.dk, danskeinsekter.dk.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close