Fokus og fakta om fluer.
Antal arter af fluer er næsten uendelig. Alene i Danmark er beskrevet ca. 5000 forskellige arter og på verdensplan findes antageligt over 100.000 arter.
Disse astronomiske artstal kan tage pusten fra enhver, der har lyst til at sætte sig ind i fluernes verden og lære arterne bedre at kende.
Der er dog nogle arter vi møder særligt ofte og som er ret lette at kende. Fluer og myg danner deres egen insektorden, der kaldes for tovingerne (Diptera).
Stuefluen
Den flue vi møder oftest er uden tvivl stuefluen (Musca domestica). Den er overalt, hvor der er mennesker. Det er stuefluen, der generer når man vil tage sig en lur på sofaen. Det er stuefluen, der klatter på lampeskærmen og det er ofte stuefluen, der kravler på køkkenbordet.
Stuefluerne lægger gerne deres æg i gødning eller køkkenaffald. Her vokser de hvide larver, der også kaldes maddiker. Udviklingen fra æg og til voksen flue tager en til to uger afhængigt af temperaturen. Tovinger gennemgår det der kaldes fuldstændig forvandling. Larven danner en brun puppe når den er færdig med at vokse. Inde i puppen forvandler larven sig til en færdig flue (imago), hvorefter den bryder ud i friheden.
Et kort liv.
Den nye flue har et kort liv og lever normalt kun ca. 2 uger. I løbet af denne tid skal den nå at finde en mage, parre sig – og for hunnens vedkommende også lægge æg.
Stikfluer
Stikfluerne (Stomoxydinae) ligner den almindelige stueflue, men sugesnabelen er forlænget og gjort hård, så fluen kan bore sit spyd ind i vævet på dyr og mennesker. Både hanner og hunner er blodsugere. Fluens stik er ret kraftigt.
Spyfluer
Spyfluerne er en anden type fluer. Arterne lever normalt udendørs, men af og til dukker især den blå spyflue (Callip-hora vomitoria) op i huset. Her afsløres den af sin dybere brummen når den flyver rundt i huset. Den blå spyflue lokkes af mad og madrester, hvor den gerne lægger æg (spy). Udendørs søger spyfluen gerne til ådsler.
I haven møder man ofte en anden spyflue af Lucilis-slægten. Det er den grønt metalskinnende guldflue (Lucilia caesar). Guldfluen ses bl.a. på ådsler, men tiltrækkes også gerne af søde sager og ses gerne på blomster og gærende frugt i haven.
Snyltefluer
Snyltefluerne (Tachinidae) udgør en særlig betydning i naturens økologiske balance. Som navnet angiver snylter disse fluers larver på andre insekter. Fluelarverne parasitiske funktion på bla. sommerfuglelarver gør at snyltefluerne også kan have en økonomisk betydning, idet det bidrager til at holde antallet af skadelige sommerfuglelarver nede, der ellers vil påvirke afgrøder m.m. De fleste snyltefluer er udrustet med stive børster på bagkroppen, hvilket derfor er et godt umiddelbart kendetegn for denne gruppe.
Klæger
Klægerne høres også til fluerne. Klægerne er særligt kendt for deres ubehagelige lyst til at suge blod fra mennesker og dyr. Læs mere om klæger her
Lusfluer
Lusfluen er en flad, krabbelignende flue, der lever som blodsugende parasit på dyr. Mursejlerens lusflue (Crataerina pallida) og svalebider (Ctataerina hirundinis) er nok de arter, der hyppigst optræder indendørs. I Danmark har vi desuden bl.a. hjortelusfluen og fårelusfluen. Nogle lusfluer smider vingerne når først de er landet på en vært som en tilpasning til deres nye liv i dyrets pels. Læs mere om lusfluen her
Herunder er vist fotos af andre forskellige grupper af fluer.
Kilde: Fluer og myg, Åke Sandhall, Hugo Andersson. Dpil.dk/skadedyrslaboratoriet. Vestrehus.dk, danskeinsekter.dk.
