Fiskehejren – fra guddom til delikatesse!

Lignende artikler

Fiskehejre på jagt.
Fiskehejre på jagt.

Fiskehejrens hæse skrig hører bestemt ikke til blandt de smukkeste fuglekald, men det gør ikke den store hejre mindre fascinerende. Fuglen, hvis kød i tidligere blev anset som en delikatesse og fjer var eftertragtet til hattepynt, har efter fredningen i 1980 øget bestanden betydeligt herhjemme.

Vandenes konge.
I det gamle Egypten havde hejren en markant betydning i mytologien. Guden Benu blev nemlig ofte afbildet som en hejre. Her var fuglen et symbol på en cyklus som dækkede over solårets 365 dage. En cyklus som repræsenterede lysets tilbagevenden efter mørke. Hejren blev ofte associeret med solen og det siges, at den blev skabt af ild og at Benu var solguden Ras sjæl.
At Benu-fuglen i sandhed var vandenes konge kommer af fortællingen om da Egypten blev helt oversvømmet. Det eneste som stak op over vandet var toppen af et par pyramider. Hejren svævede over urhavet for til sidst at lande på toppen af en af pyramiderne. Herefter udstødte den et højt skrig som skabte alt i verden – også tiden.

Fiskehejre i toppen af en gran.

Stor delikatesse.
Det var ikke kun i det gamle Egypten at fiskehejren har spillet en stor rolle. I det gamle Rom satte man fuglen i forbindelse med spådom. Her troede man at fuglen kunne varsle kommende begivenheder.

I middelalderen fandt man, at fiskehejren var en stor delikatesse. Eksempelvis serverede ærkebiskop George Neville, i 1465 i slutningen af middelalderen, firehundrede hejrer til sine gæster i forbindelse med sin udnævnelse. Der blev spist fiskehejre helt op til omkring år 1900.

Fiskehejren har også været efterstræbt på grund af sine fjer, især nakke- og brystfjer, som tidligere blev anvendt til hattepynt.
Den har også været eftertragtet jagtbytte, da man så fiskehejren som en konkurrent til fiskeriet.

Fiskehejre med en ål. Foto: Gidzy CC BY 2.0 Wikimedia
Fiskehejre med en ål. Foto: Gidzy CC BY 2.0 Wikimedia

Et alsidig menukort.
Fiskehejren (Ardea cinerea) har fået sit danske navn efter sin jagtteknik, som går ud på at fiske i lavt vand ved åløb, strande eller lignende. Når den spotter et bytte stivner fuglen og kan stå helt stille i længere tid for at vurdere situationen. Når den så slår til, sker det med et lynhurtigt hug og et resultat hvor der er gevinst stort set hver gang. Dens særprægede hals med en ekstra lang sjette halshvirvel gør, at den nemmere kan sluge større byttedyr. Eksempelvis kan hejren sluge skaller og torsk på 25-30 cm længde og når det kommer til ål og fladfisk, kan den sluge endnu større eksemplarer.

Men fisk er ikke det eneste der er på menuen. Mus og mosegrise, frøer og større vandinsekter samt korn og frugt finder også vej hos fiskehejren. Dertil kommer fugleunger samt syge og afkræftede fugle. Det er ikke usædvanligt, at fiskehejre ses på jagt i mågekolonier efter føde.

Pudseklo og talkum.
Fiskehejren, er som mange andre fugle, tilhænger af en omhyggelig fjerpleje. Hejrerne er lidt ekstra udsatte, da de nemt får fiskeslim på fjerene. Den udfordring har fuglen udviklet to glimrende løsninger på. For det første så har hejren en ”pudseklo”. Pudsekloen er en kamformet dannelse på mellemtåen som bruges til at rense halsfjer, næb og ansigtet med.
Ved nærmere undersøgelse finder man endvidere små dun mellem brystfjerene. De er i konstant vækst og smuldrer til en slags talkum. Når fuglen laver fjerpleje kan den gnide dette talkumagtige pudder ud over fjerdragten.

Fakta om fiskehejren:

  • Fiskehejren er omkring en meter høj med et vingefang på næsten to meter.
  • I luften skelnes den fra storke og traner på sin s-formede hals.
  • Den finder mest føde om natten med undtagelse i ynglesæsonen. Her er den aktiv det meste af døgnet.
  • Findes i hele Danmark med undtagelse af Bornholm.
  • Fiskehejren er en trækfugl, men der er efterhånden en del standfugle som overvintrer.
  • Fiskehejren vejer blot 1.600-2.000 g.
  •  Reden placeres gerne i trætoppe i kolonier med andre hejrer. Den lægger 4-5 blågrønne æg.
  • Fiskehejren kan blive op til 35 år gammel.

Fiskehejre på reden. Fiskehejrer yngler gerne mange sammen i kolonier, hvor reden placeres højt i trætoppene.
Fiskehejre på reden. Fiskehejrer yngler gerne mange sammen i kolonier, hvor reden placeres højt i trætoppene.

/MR

Kilde: Fuglene i Danmark, Gyldendal, DOF, Wikipedia, Visdomsnettet.dk

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close