Filsø, en af Jyllands største søer, ramt af omfattende fiskedød

Omfattende iltsvind og fiskedød i FilsøStore stimer af fisk flyder i overfladen. Langs bredden ses flere steder døde fisk. Fisk med en samlet vægt på omkring 80 ton er døde efter iltsvind i Filsø i Varde Kommune.

I følge Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet er de mange døde fisk udløst ved et skybrud i slutningen af juli. Skybruddet har medført en decideret miljøkatastrofe i Filsø Søndersø. Det voldsomme iltsvind skyldes, ifølge forskerne, at næringsrigt vand fra nærliggende marker er ført til søen umiddelbart efter skybruddet.

Filsø er delt i to hovedsøer med Søndersøen mod syd – der udgør ca. 400 hektar af det 915 hektar store vestjyske søområde.

Transporten af store mængder organisk materiale ud i Filsø Søndersø kombineret med det varme, vindstille vejr har resulteret i et omfattende iltsvind. Hele fiskebestanden vurderes at være kollapset.

Filsø blev som et led i et stort naturgenopretningsprojekt genskabt i 2012 af Aage V. Jensen Naturfond. Søen er siden blevet klassificeret som en af de mest artsrige søer i Danmark.
/JN

Kilde: JydskeVestkysten, jv.dk.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder