Til bålmanifest ved Bulbjerg
Helt oppe mod nordvest – oppe på Jyllands skuldre – oppe ved kysten ved Bulbjerg, dér skulle også være bål! Et ud af mere end 200 kystbål, der landet rundt skal markere et folkeligt ønske om at bevare de danske kyster og strande fri for byggeri. NaturGuide.dk tog med for at tage pulsen på folkestemningen.
Det er Danmarks Naturfredningsforening, der har pustet ild i bål-eventen, som det der på dansk efterhånden hedder en “happening”. Danmarks største miljøorganisation ønsker her igennem at sende et signal til den borgerlige, politiske lejr, der har varslet en liberalisering og lempelse af de nuværende restriktive regler for byggeri i vandkanten.
Da vi nåede frem til p-pladsen ved Bulbjerg ca. 17.30, var mørket næsten allerede faldet på. Umiddelbart talte vi ca. 30 biler ved p-pladsen. Bilens termometer sagde kun 2 grader og det føltes mildest talt vinterligt i det forblæste klitlandskab. Tilmed begyndte det at regne. Dog kun byger, der skiftevis slog over i slud og hagl. Ikke umiddelbart det bedste vejr til at konkurrere med den varme stue og tv'et derhjemme.
Dér var det så! Bålet! Lige neden for foden af den stejle klit. Havet havde indtaget største delen af stranden og i skumringslyset kunne man se truende, store bølger, der gentagne gange skyllede så langt ind på stranden at det våde element nær havde spist bålet.
En ganske pæn forsamling af mennesker havde slået ring om det knitrende bål, der leverede en herlig, formildende varme i det pivkolde vintervejr. Der blev snakket. Både på ravjysk og på tilflytter-sjællandsk. “Der er mange bål heroppe ved vestkysten”, blev der sagt. “Også bål lige på den anden side af Bulbjerg”. Vist ikke alle i DN-regi og lige autoriserede, men sådan er det nu når man er i “oprør”. Et oprør, ja, men et hyggeligt et af slagsen. Ingen dundertaler, bannere eller knyttede næver. Blot en flok mennesker, der står og snakker roligt med hinanden og kigger ind i bålet.
Pludselig overraskes forsamlingen af en bølge, hvis hvide skum løber ind imellem sko og støvler – helt frem til akkurat kanten af bålet. Det blev så småt signalet til opbrud. Med flere våde fødder opløses forsamlingen lidt efter lidt – kun et par særligt ihærdige bliver tilbage. Men det er ok. Signalet er sendt! Og vi bringer beskeden videre. Kysterne er noget særligt – også den sidste dag i januar med kold vind, byger og våde fødder.
/MR
