Ifølge FN vil jordens befolkning stige fra 7,349 milliarder i 2015 til 9,725 milliarder i 2050. Det betyder, at der skal produceres 50% flere fødevarer i 2050, ifølge verdensbanken. Ifølge en dansk forsker kan løsningen være dybhavsfisk.
Ti gange mere biomasse end hidtil antaget.
Havdybden inddeles i forskellige zoner. Hvor den øverste zone fra havoverfladen og 200 meter ned kaldes for den epipelagiske zone. En zone, hvor der er nok lys til fotosyntese (plantevækst). Zonen fra 200 meter og ned til 1000 meter kaldes for den mesopelagiske zone. Her er meget lidt lys og ikke nok til fotosyntese. Den kaldes også for tusmørkezonen.
I 1980 estimerede havforskerne, at biomassen, som er den totale mængde levende organismer, i tusmørkezonen var på omkring en milliard ton. I dag estimerer forskerne, at den er på omkring 10 milliarder ton.
De mange fisk som forskerne forventer, der er i tusmørkezonen er et kæmpe potentiale til at kunne brødføde jordens befolkning siger Michael St. John som er professor ved DTU Aqua. En del af fiskene er egnede til menneskeføde, men for de flestes vedkommende vil de ende som fiskemel til foder i landbrugsdyr og fiskeopdræt.
Forskning, midler og hurtig handling nødvendigt.
Selv om at det nye estimat er godt nyt for verdens mangel på fødevare i fremtiden understreger Michael St. John, at de 10 milliarder ton stadigvæk kun er et gæt. Der er brug for mange flere undersøgelser før der kan siges noget definitivt om mængden, men professoren mener, at potentialet er så stort, at man bør sætte alt ind på forskning af dybhavsfiskene. Det er vigtigt at finde en måde at håndtere et eventuelt fiskeri da der er mange ting som kan gå galt, når man arbejder med så stor en biomasse.
Fiskeindustrien er begyndt at se mulighederne i tusmørkezonen og allerede nu testfiskes der i zonen. Indtil at der er mere klarhed om de mange dybhavsfisk rolle i økosystemet og klimaet opfordrer Michael St. John til, at der holdes igen med fiskeriet. Han bakkes op af Peter Grønkjær som er lektor ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience.
Michael St.John er i gang med at mobilisere en fælles forskningsindsats med forskere fra udlandet. Hvis det lykkes, samt at inddrive de nødvendige forskningsmidler på mange millioner euro, vurderer han, at de allerede om et par år kan fremlægge tal som viser hvordan biomassen eksempelvis påvirker klimaet.
I øjeblikket er der mad nok i verden, men tilgangen er ulige fordelt.
I følge FN's fødevareprogram er der i dag mad nok i verden til at brødføde alle, men fordelingen og adgangen til maden er skævt fordelt. Mange sulter verden over, mens der i den rige del af verden er overflod af mad. I Danmark og andre lande bruges f.eks. korn som biobrændsel.
MR/
Kilde: dr.dk, Maskinbladet.dk, FN, da.wfp.org.