Dødelig parasit skyld i flere dødsfald hos danske fugle!

Flere gråænder (foto) er fundet døde på grund af blod-ikter.
Flere gråænder (foto) er fundet døde på grund af blod-ikter.

Flere døde fugle fundet ved Damhussøen, København, med en dødelig parasit i kroppen. Dyrenes Beskyttelse frygter massedød af fugle kan sprede sig.

Blod-ikter.
Det er foreløbig gået ud over 14 fugle fordelt på gråænder og knopsvaner. Alle de døde fugle, som var tyndere end normalt, har ved obduktion vist, at have en fremmed, dødelig infektion med blodikter. Blodikter er en form for parasitisk fladorm som lever i fuglenes blodkar. Parasitten kan blandt andet give leverskader, blodpropper og nyreskader. Undersøgelserne af de døde fugle viste da også forandringer i fuglenes lever.

Frygter for fremtiden.
Ifølge Michael Carlsen, som er biolog hos Dyrenes Beskyttelse, ved man ikke om parasitten er nyligt introduceret i den danske fauna eller om den har været i fuglene i lang tid og først viser sig nu. Michael Carlsen kan ikke huske en lignende situation tidligere og frygter at en potentiel massedød af fugle kan være under opsejling. Han mener dog, at det er svært at sige, hvor store konsekvenser fundet af parasitten kan få. Parasittens larve inficerer nye fugle ved at trænge gennem huden.
MR/

Kilde: dr.dk

 

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE