Dna-spor fra mindst 40 forskellige ulve i Danmark

Der er fundet dna fra mindst 17 forskellige ulve i Danmark. Foto: Mikael Males, Dreamstime.
Der er fundet dna fra mindst 40 forskellige ulve i Danmark. Foto: Mikael Males, Dreamstime.

40 forskellige ulve i Danmark – kun fire hunner.
Først var der én i Nationalpark Thy i 2012. Så blev der i de to efterfølgende år registret dna fra 12 forskellige ulve. Ved årsskiftet 2013/2014 var der identificeret 17 individer – og senest i sommeren 2015, afslører dna-analyser spor fra mindst 40 forskellige ulve i Danmark. Det afslører tal fra Aarhus Universitet.

Kun en fastboende ulv.
I følge Liselotte Andersen som er seniorforsker på Institut for Bioscience er mange af ulvene sandsynligvis blot i landet i kort tid. Foreløbig er der da også kun fundet bevis for, at en enkelt midtjysk ulv opholder sig i landet permanent.
Her er Liselotte Andersen til gengæld meget sikker på, at ulven i Midtjylland bor her fast. Den midtjyske ulv er registreret hele 7 gange i 2013 og 2 gange i 2014.

Indtil videre angiver dna-beviserne kun spor af han-ulve.
Indtil videre angiver dna-beviserne kun spor af han-ulve.Foto: Hkuchera, Dreamstime.

Jægerne utilfredse.
I følge konsulent Mads Flinterup fra Danmarks Jægerforbund bliver der ikke længere skudt så mange krondyr som i de tidligere år. Det oplyser han til Dr.dk. Han og flere andre jægere mener, at det er ulvens skyld. I følge Mads Flinterup er det ulvens tilstedeværelse som forstyrrer vildtet og blandt andet får krondyrene til at samles i større flokke (rudler).
I 2011/2012 skød danske jægere 7.800 krondyr i følge jægernes egen indberetning af nedlagt vildt. I 2013/2014 var dette tal steget til 10.200 krondyr. Statistikkerne giver således ikke umiddelbart jægerne medhold i deres kritik af ulven.

Ulvene skaber ikke problemer.
At ulven skaber problemer for vildtet og jægerne afviser Naturstyrelsen dog i følge vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen. Naturstyrelsen forvalter selv store områder med kronvildt og jagt og kan ikke genkende, at tilstedeværelsen af ulven har nogen nævneværdig påvirkning af vildtbestandene.
/MR

Kilde: DR.dk, Dce.au.dk.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE