Hæv dig fra den kolde jord, undgå småkryb som skovflåter og udvid potentialet med fri overnatning mangefoldigt. Løsningen hedder en hængekøje!
Af naturvejleder Niels Lisborg
Sådan ligger du bedst i en hængekøje.
Mange forestiller sig nok at man ligger formet som en banan i hængekøjen. Det er hverken meningen eller særligt behageligt en hel nat. Sørg for ikke at hænge køjen for stramt op. Når du skal sove så placerer dig lidt diagonalt. D.v.s. med hovedet på den ene side af midten og fødderne på den anden side. Derved ligger du mere lige – og mere behageligt.
Mange fordele ved en hængekøje.
Mere end halvdelen af Danmarks skove er statsskove, hvor der er offentlig adgang døgnet rundt. I de senere år har Naturstyrelsen udlagt over 200 skovområder, hvor det er tilladt at slå telt op uden først at ansøge, men kun få ved at det faktisk er tilladt at opsætte en hængekøje i alle statens skove. Derved udvides overnatningspotentialet med tusinder af hektar spændende naturområder.
Naturstyrelsen oplyser at man faktisk gerne må overnatte i skovbunden på Naturstyrelsens arealer – i en sovepose, med et tæppe eller et regnslag eller i en hængekøje i et træ eller lignende – dog uden at beskadige træer, f.eks. deres bark, som især er sårbar om foråret.
Hvis du ønsker at sætte et regnslag eller en tarp op, så den får samme funktion som et telt, må det kun ske i skovene med fri teltning eller på en af lejrpladserne.
Fri for kryb
Jeg har selv mange gange prøvet at overnatte i skovbunden, kun med et underlag og en sovepose. Dels som soldat, men også som en del af et aktivt udeliv med vægt på naturoplevelser. Første gang var på en cykeltur på Læsø, hvor jeg ved aftentide simpelthen fandt mig et afsides leje i en plantage og lagde mig til at sove. Da jeg lå der i soveposen opdagede jeg pludselig mængder af skovflåter, der kravlede på soveposen. Da jeg rejste mig var der nærmest et mylder af de små blodmider på underlaget. Selvom solen var gået ned, samlede jeg al grejet på cyklen og cyklede ud til kysten, hvor mit nattelogi i stedet blev på stranden, hvor der aldrig er skovflåter.
Jeg har sikkert været ret uheldig, da jeg hverken før eller siden har oplevet så mange skovflåter, men alligevel foretrækker jeg i dag at sove i shelter, telt – eller i hængekøje.
En hængekøje er ikke bare en hængekøje.
Vi kender alle en hængekøje fra enten haven eller ferie. En hængekøje til brug for friluftsliv er dog videreudviklet en del. De hængekøjer mange kender fra haven eller sommerhuset egner sig kun til en lille lur – ikke overnatning i et skovområde.
De mest populære outdoor-hængekøjer er nok især af mærkerne Hennessy Hammock, Sea to Summit, Exped, DD og Therm-A-Rest, der alle er kendt for god kvalitet.
En del af de hængekøjer, der i dag er populære til friluftsliv er ofte af en bredde, hvor du kan have et underlag i bunden af køjen. Selv sover jeg bedst på siden og for mig er plads, stivhed og bredde derfor et krav til hængekøjen. Tilmed er der et utal af varianter med myggenet og endda dug- og regndække.
Fordele og ulemper i forhold til telt.
Fordelen ved hængekøjen er indlysende når det kommer til vægt og frihed. Hængekøjen vejer kun en brøkdel af et telt og du skal ikke tage hensyn til en våd, kold eller ujævn jordbund. Desuden er det at sove ude i det fri en helt anden intens oplevelse i en hængekøje fremfor et telt.
Hængekøjen er hurtigt at montere, men kræver to træer eller lignende for at kunne monteres. Det er således ikke en mulighed på den åbne hedeflade. Bruger du de meget udbredte, simple hængekøjer uden overdække/tarp skal du være opmærksom på risiko for nedbør.
Selvom man generelt ligger godt i en hængekøje – og fint kan hænge to side om side og hyggesnakke, så har man ikke teltets “værelse”, hvor man kan brede sig og mageligt ompakke rygsækken selvom det regner udenfor.
For mange, inkarnerede friluftsfolk er det dog ikke enten/eller, men både/og!
En af de rigtig fede ting ved hængekøjen er at den vejer meget lidt og derfor er nem at have med i rygsækken når man er på vandring. Samtidig kan en hængekøje faktisk også anvendes som behagelig siddekøje f.eks. omkring et bål.
Der findes mange modeller af hængekøjer designet til vandreture og overnatning i naturen.
Herunder den legendariske Ticket to the Moon Compact hængekøje.
Herunder en smart letvægtsmodel fra australske Sea to Summit, hvor myggenet er inkluderet.
Et telt i luften: Hennessy Hammock Expedition inkl. myggenet og overdækning (tarp)
Køb og udvalg af hængekøjer.
Hvis du leder efter hængekøjer til haven eller sommerhuset er Haengekoejesalg.dk (annoncelink til butik) et godt sted at starte. Søger du efter hængekøjer til friluftsliv og overnatning i naturen er nedenstående butikker et godt valg.
Friluftslageret (annoncelink til butik) tilbyder prismatch og det er faktisk muligt at forhandle om prisen, hvis du finder varen billigere andet sted – det gælder også netpriser. Friluftslageret tilbyder et ret stort udvalg fra få hundrede kroner og opefter.
OutdoorPro (annoncelink til butik) er et andet godt bud på hvor du kan finde et bredt udvalg af hængekøjer. Alle nævnte webbutikker får gode kundeanmeldelser på Trustpilot og jeg har selv handlet i butikkerne til fuld tilfredshed.
Et fjerde godt bud er hos Friluftsland (annoncelink til butik). Friluftsland er velkendt indenfor outdoorudstyr og har også mange hængekøjer i forskellige prisklasser sidst jeg besøgte webshoppen. Friluftsland har tilmed en række fysiske butikker i de større byer.
Selv foretrækker jeg den simple, lette hængekøjemodel, når vejret tillader det og ellers hedder det telt for mit vedkommende. At sove under åben himmel, hævet over jorden, er en intens oplevelse alle burde unde sig selv.
Sådan kan en hængekøje også se ud: Model DD FRONTLINE XL fra engelske DD Hammock.
Søger du et stort udvalg af all-round hængekøjer – også til haven, så er hollandske Tropilex et godt bud. Siden Denhaengekoje.dk (annoncelink) er på dansk – og får gode anmeldelser på Trustpilot.
Kilder: Naturstyrelsen, Hennessy Hammock, outsite.org, DD Hammocks.
NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer, henvisninger og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.