Tidligere hed den prægtige svamp Stor parasolhat, men efter at Parasolhat-slægten er blevet splittet op i flere har den i dag fået nyt navn til Stor Kæmpeparasolhat.
Af Marianne Riis
Smager som kylling.
Stor Kæmpeparasolhat (Macrolepiota procera) lever fint op til sit navn. Med en hat på op til 30 cm i diameter, hører den til blandt de største svampe vi finder herhjemme. Dertil kommer, at det er en udemærket spisesvamp. Nogle mener endda, at den hører til blandt de allerbedste spisesvampe.
Tilberedning.
Det er ikke helt lige meget hvordan svampen tilberedes, da den gerne suger meget væske til sig. Spar derfor lidt på vandet når den rengøres.
Man får sjældent meget fornøjelse af blot at stege svampen i smør på panden, men hvis man derimod panerer hatten (stokken smides væk eller laves til svampemel) med æg og rasp i 10-15 minutter, får man en rigtig dejlig spisesvamp. Personligt synes jeg, at det smager lidt af kylling, men jeg har dog også hørt nogle beskrive smagen mere som paneret fisk.
Vær opmærksom på giftig forvekslingsmulighed
Der er flere arter af rabarberhat som ligner Stor kæmpeparasolhat, men der er flere tydelige kendetegn som adskiller dem fra hinanden.
Giftig Rabarberhat blev tidligere kaldt Rabarber parasolhat, men rabarberhattene er nu udskilt som selvstændige arter, hvis svampekød rødmer rabarberrødt, f.eks. hvis du gennemskærer svampen med en kniv. Stor kæmpeparasolhat rødmer ikke.
Rabarberhattene har desuden en ret ensfarvet, hvidlig, glat stok, hvor kæmpeparasolhattens stok sprækker i læderbrune bælter og nærmest kan minde om et slangeskind (se foto øverst i artiklen).
Dertil kommer, at rabarberhattene er mindre end kæmpeparasolhatten. Flere arter af rabarberhattene er spiselige som kæmpeparasolhatten – dog med undtagelse af Giftig rabarberhat (Chlorophyllum brunneum). Den vokser ofte i haver og drivhuse, hvorimod Stor kæmpeparasolhat finder man mest på marker og i klitter.
Annonce:
Denne svampebog bør du eje! Opdateret viden om danske spisesvampe!
Fakta om Stor Kæmpeparasolhat:
- Stor kæmpeparasolhat danner ikke mykorrhiza, men lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.
- De store frugtlegemer er som ung glatte, men sprækker op som skæl når den folder sig ud.
- Den ses fra juli og helt hen til starten af november.
- Den er almindelig i Danmark, særligt i sandede områder og klitnære græsarealer.
Husk spis aldrig svampe, hvor du er i tvivl om bestemmelsen. Benyt gerne en eller flere svampebøger af nyere dato.
Kilde: svampeatlas.dk, fugleognatur.dk, Svampe du kan spise af Jens H. Petersen.
