Chancen for at se den smukke finke er størst om vinteren. Her er dompappen en flittig gæst ved foderbrættet. Dertil kommer, at den hjemlige bestand får selskab af mange trækkende artsfæller som overvintrer her i landet.
Navnet dompap.
Det danske navn dompap (Pyrrhula pyrrhula) kommer af det tyske Dompape, en katolsk domprovst. Hannens fjerdragt med den sorte og flotte røde farve, minder nemlig om domprovstens festdragt.
Hannen og hunnen har de samme tegninger med hvidt vingebånd, sort kalot, grå ryg og hvid overgump. Hunnen er dog ikke rød, men gråbrun på brystet.
Hvis man kigger på dompappens hoved, kan man se, at det næsten går i et med kroppen som en tyrenakke. Det har givet fuglen sit engelske navn Bullfinch som betyder tyrefinke.
To underarter.
I Danmark er der to underarter. Lille dompap (Pyrrhula pyrrhula europaea) indvandrede sydfra i 1930’erne. Den er kraftigere rød og lidt mindre end stor dompap (Pyrrhula pyrrhula pyrrhula) som indvandrede fra Sverige i begyndelsen af 1900-tallet. Det er dog næsten umuligt at se forskellen på de to arter i felten med mindre de sidder ved siden af hinanden. Det gælder for begge arter, at størstedelen er standfugle. Et mindre antal trækker syd for grænsen om vinteren.
Om vinteren får vi besøg af mange trækfugle, særligt af stor dompap fra det øvrige Skandinavien og Finland. I nogle år ankommer trækgæsterne så massivt, at man i ornitologiske kredse anvender ordet “invasion”.
Den danske bestand ligger på omkring 25.000 – 50.000 par.
Kan synge som en kanariefugl.
Hannen og hunnen danner par for livet. Det er dog hunnen som bygger reden og udruger æggene. Hannen der i mod hjælper på lige fod med hunnen når det kommer til fodring af ungerne. Det er også hannens sang som videregives. I fangenskab har man påvist, at hannerne udelukkende bruger faderens sang når de skal lære at synge. Det menes, at det kan være for at hunner ikke danner par med hanner som synger som deres fædre og derved undgår indavl.
Der er lavet et eksperiment hvor hanner blev opfostret af kanariefugle. Hannerne lærte at synge kanariefuglesang og viderebragte det til deres sønner og sønnesønner. Det til trods for, at de havde mulighed for at høre rigtig dompapsang. Om de samme vilkår gælder i naturen er der dog ikke undersøgt.
Vidste du;
At gabet hos dompapunger bliver kraftigt rødt når de er sultne, men blegner igen når fugleungen er mæt?
At dompappen samler føden til sine unger i en strubepose.
At dompappen tidligere var en almindelig burfugl. Det skyldes dels dens farvestrålende fjerpragt samt at hannerne kunne efterligne de melodier, der blev fløjtet til dem under opfostringen.
At det er muligt at kalde fuglen til sig ved at efterligne dens bløde fløjtelyd.
Fakta om dompap:
- Dompap er en 15-18 cm stor finke med et vingefang på 22-29 cm.
- Den får 1-2 kuld unger om året. Hvert kuld består af 4-6 æg.
- Dens naturlige fjender er især spurvehøgen og visse kragefugle.
- Den kan yngle som etårig og kan blive op til 14 år gammel.
- Dompappens føde er især frø, bær og knopper, men i yngleperioden også edderkopper, snegle og insekter.
MR/
Kilde: Fuglene i Danmark fra Gyldendal, dof.dk, naturhistoriskmuseum.dk, naturporten.dk
