Den eventyrlige kejserkåbe!

Kejserkåbe han med de tydelige sorte længdestriber af duftskæl. Foto: Wootton Coppice CC BY-SA 4,0, Wikimedia
Kejserkåbe han med de tydelige sorte længdestriber af duftskæl. Foto: Charles J. Sharp CC BY-SA 4,0, Wikimedia

At sommerfugle er smukke er kun de færreste uenige i, og kejserkåben er ingen undtagelse. Engang var den smukke og elegante sommerfugl almindelig flere steder i Danmark, men sådan er det desværre ikke længere.

En af Europas største.
Kejserkåben (Argynnis paphia) er med et vingefang på 54-70 mm den største perlemorsommerfugl af de 10 arter vi har herhjemme, og på europæisk plan overgås den kun af den mere firskårne kardinal fra Sydeuropa som kan få et vingefang op til 80 mm.
Hunnen af kejserkåbe er noget større end hannen som til gengæld er mere farvestrålende med orange overside. Hunnen er mere brunlig og kan godt forveksles med andre perlemorsommerfugle, men hvis man ser undersiden af den elegante sommerfugl kan den ikke forveksles med andre. Undersiden af bagvingen er nemlig marmoreret i nuancer af grønt, lysviolet og hvidt og med 3-4 perlemorstriber. Det findes ikke hos de andre arter af perlemorsommerfugle.

Vingeundersiden med de tydelige perlemorstriber. Foto: Geiserich77, CC BY-SA 3,0, wikimedia
Vingeundersiden med de tydelige perlemorstriber. Foto: Geiserich77, CC BY-SA 3,0, wikimedia

Elegant parringsdans.
Når det kommer til elegance lever kejserkåben til fulde op til sit navn. Som en anden majestæt svæver den som en balletdanser omkring blomsterne. Parringsflugten er også som taget ud af et eventyr. Når hannen finder en uparret hun, starter flugten ind gennem skoven som en anden dans, hvor hannen med skiftende hastigheder forsøger at imponere hunnen. Dansen afsluttes på et blad med front mod hinanden, hvor hannen sitrer med vingerne. Når vingerne engang i mellem klapper sammen om hunnens følehorn, frigøres afrodiserende stoffer fra hannens duftskæl, der gør hunnen parringsvillig. Parringen sker kort efter.

Annonce

Violernes ven.
Kejserkåben er en rigtig skovsommerfugl. Den ynder at holde til langt inde i skovens små solrige lysninger og skovveje. Den lever af nektar og honningdug, men også træsaft fra sårede grene. Den har en forkærlighed for blomsterne på brombær og tidsler, men også de fine blomster på eksempelvis hindbær, brandbæger og hjortetrøst kan få dens opmærksomhed. Det er dog violerne som spiller den helt store rolle hos kejserkåben. Sommerfuglens larver lever nemlig af bladene på violer. Det kan eksempelvis være martsviol, hundeviol eller den almindelige stedmoderblomst.

Kejserkåbe hun med valezina form. Foto: Ivengo, CC BY-SA 4,0, Wikimedia
Kejserkåbe-hun. Foto: Ivengo, CC BY-SA 4,0, Wikimedia

Fakta om Kejserkåbe:

  • Både hannen og hunnen har relative spidse vinger.
  • Hunnen har sorte pletter i forvingen, hvor hannen har tydelige sorte længdestriber af duftskæl.
  • Larven forpupper sig midt i juni i 2-4 uger afhængigt af vejret.
  • Kejserkåben flyver fra starten af juli til midt i august.
  • Kejserkåbe minder lidt om hunnerne af mark- og skovperlemorsommerfugl.
  • Hunnen findes nogle gange i en grå-grønlig form kaldet valezina.
  • Hvert forår kommer der beretninger om flyvende kejserkåber. Der er dog tale om hanner af sømplet (der hører til natpåfugleøjerne), der i flugt godt kan minde om kejserkåben.
  • Kejserkåben er mest udbredt i det østlige og sydlige del af landet, men sjælden i Jylland.

MR/

Kilder: Danske dagsommerfugle af Michael Stoltze, fugleognatur.dk, danske-natur.dk, danske-dyr.dk

 

Annonce