Rødbuget Klokkefrø (Bombina bombina)
Klokkefrøen er en af Danmarks sjældneste padder. Den er varmekrævende og findes kun få steder i sydøst-Danmark. Klokkefrøen er antagelig indvandret til Danmark i den varme periode for ca. 9000 år siden. Lige nu venter den på varmere vejr over Danmark.
Om foråret kommer klokkefrøerne frem af vinterdvalen og søger mod vandhullerne i maj. Klokkefrøen er en ret varmekrævende art og æggene lægges normalt først sidst i maj og ind i juni, hvor vandtemperaturen er passende høj (tæt på 20 grader). Udviklingen fra haletudse til frø varer normalt ca. 2 måneder. Er det en kold sommer kan udviklingen tage en måned ekstra. Frøerne går på land i august-september og i oktober søger frøerne mod steder at overvintre og påbegynde vinterdvalen.
Klokkefrøen udskiller gift som forsvar.
Den danske klokkefrø, der helt korrekt hedder Rødbuget Klokkefrø (Bombina bombina), er en fåtallig art i Danmark, der har været lige på nippet til at uddø. Som navnet angiver har frøen en i øjnefaldende farvet underside. Den er dog ikke altid rød, men oftere stærk gul eller orange! Ligesom det kendes fra andre steder i dyreverdenen (f.eks. hvepse og mariehøns) er disse farver advarselsfarver, der fortæller om en fare. “Pas på! Jeg er giftig!”
Det sydamerikanske pilegiftfrøer er berygtede for deres gift, men vores hjemlige klokkefrø kan også være med – og har udviklet en beskyttende gift, der udskilles som en slim gennem huden. Kommer man f.eks. til at gnide sig i øjnene efter at have rørt ved en klokkefrø vil det svie kraftigt.
Udseende
Klokkefrøen er en lille frø, der kun måler op til 5-6 cm. Den er mørk på oversiden med tudseagtige vorter. Frøen kendes især på sit gule, orange eller røde mønster på undersiden. Mønsteret er forskelligt fra individ til individ og kan bruges til at identificere den enkelte frø på samme måde som vores fingeraftryk.
En hjælpende hånd til klokkefrøen.
Et stort arbejde med at forbedre levestederne, kunstigt opdræt og genudsætninger har reddet frøen fra at forsvinde fra Danmark. I dag forekommer klokkefrøen kun i det østlige Danmark med spredte forekomster på Sjælland og Fyn.
Stemme
Hannernes kvækken kan høres på lang afstand. Lyden er af den svenske naturforsker Linné beskrevet som lyden af klokker, hvilket har givet frøen sit navn. Lyden kan minde lidt om den fløjtende lyd, der fremkommer når man puster i et metalrør eller en flaske. Hver han udstøder en melodisk tone. De største hanner lyder lidt dybere end de mindre hanner.
Klokkefrøen er totalfredet og hverken frøer eller haletudser må indsamles.
Kilder: Nordens padder og krybdyr; Kåre Fog, Adam Schmedes, Dorthe Rosenørn de Lasson, Wikipedia. Featured foto: Michal Fuglevic/Dreamstime.
