På trods af kulde og vintermørke har korsnæbbet – Danmarks “papegøje” allerede æg i reden i februar.
I februar, hvor mørke og kulde – og måske sne, dækker skov og land, er hverken drosler eller mejser begyndt at tænke på familieforøgelse. Anderledes er det med nåleskovens korsnæb – Danmarks “papegøje”. Fuglen trodser år efter år vinterkulden og de mørke, korte dage. Før nogen anden fugl har korsnæbbet allerede nu æg i reden og endnu inden kalenderen siger forår er ungerne ved at være flyvefærdige.
Tager man en tur i granskoven om vinteren er der gode chancer for at opleve korsnæb.
Djyp-djyp-djyp lyder det henover trætoppene når en flok korsnæb passerer. Hannen hos korsnæbbet er smuk rød og hunnen er i kønne gulgrønne nuancer. Tager man en tur i vinterskoven netop nu er der gode chancer for at opleve korsnæbbene.
Korsnæbbet er tilpasset et liv i nåleskoven og derfor særlig hyppig i Vestjyllands plantager. Med sit kraftige næb, der får fuglen til at ligne en lille dansk papegøje, kan korsnæbbet hente de fedtholdige frø ud af grankoglerne.
Der er masser af modne frø i koglerne i vintermånederne og det er derfor ikke uden grund at æggene udruges og klækkes når skoven bugner mest af føde for korsnæbbet.
Tre arter af korsnæb.
I Danmark ses tre arter af korsnæb: Stor korsnæb (Loxia pytyopsittacus), der har et meget kraftigt næb, Hvidvinget Korsnæb (Loxia leucoptera), der kendes på et tydeligt, hvidt vingespejl og Lille Korsnæb (Loxia curvirostra), der er langt den almindeligste art herhjemme. De to første arter ses hovedsageligt på træk.
Lever af grankogler.
Lille Korsnæb lever af grankogler og er indvandret til Danmark i forbindelse med grantræernes indførelse i Danmark. Fuglen bruger sit særlige næb til at nå ind bag grankoglernes frøskæl og spise de frø, der sidder bag hvert frøskæl. Det er ikke uden grund at korsnæbbet har yngletid i vinterperioden. På denne årstid er der nemlig mest føde i form af modne granfrø.
Kilder: Naturvejleder.dk. Lydoptagelse: Anders Westman/CC BY-NC-ND 4.0, xeno-canto.org.
