Korsnæbbet – Nordens papegøje

Lignende artikler

Lille korsnæb
Korsnæbbet ligner en lille nordisk papegøje med sit kraftige, krumme næb. Her en han, der drikker ved et vandhul. Foto: Petr Simon, Dreamstime.

På trods af kulde og vintermørke har korsnæbbet – Danmarks “papegøje” allerede æg i reden i februar.

I februar, hvor mørke og kulde – og måske sne, dækker skov og land, er hverken drosler eller mejser begyndt at tænke på familieforøgelse. Anderledes er det med nåleskovens korsnæb – Danmarks “papegøje”. Fuglen trodser år efter år vinterkulden og de mørke, korte dage. Før nogen anden fugl har korsnæbbet allerede nu æg i reden og endnu inden kalenderen siger forår er ungerne ved at være flyvefærdige.

Tager man en tur i granskoven om vinteren er der gode chancer for at opleve korsnæb.
Djyp-djyp-djyp lyder det henover trætoppene når en flok korsnæb passerer. Hannen hos korsnæbbet er smuk rød og hunnen er i kønne gulgrønne nuancer. Tager man en tur i vinterskoven netop nu er der gode chancer for at opleve korsnæbbene.

Korsnæbbet er tilpasset et liv i nåleskoven og derfor særlig hyppig i Vestjyllands plantager. Med sit kraftige næb, der får fuglen til at ligne en lille dansk papegøje, kan korsnæbbet hente de fedtholdige frø ud af grankoglerne.
Der er masser af modne frø i koglerne i vintermånederne og det er derfor ikke uden grund at æggene udruges og klækkes når skoven bugner mest af føde for korsnæbbet.

Lille korsnæb, her en hun, yngler om vinteren, hvor der er flest modne koglefrø. Fuglen har fået navn efter sit særlige næb som den bruger til at nå ind bag kogleskællene efter de modne granfrø. Foto: Rafael Arroyo Argudo, Dreamstime.

Tre arter af korsnæb.
I Danmark ses tre arter af korsnæb: Stor korsnæb (Loxia pytyopsittacus), der har et meget kraftigt næb, Hvidvinget Korsnæb (Loxia leucoptera), der kendes på et tydeligt, hvidt vingespejl og Lille Korsnæb (Loxia curvirostra), der er langt den almindeligste art herhjemme. De to første arter ses hovedsageligt på træk.

Lever af grankogler.
Lille Korsnæb lever af grankogler og er indvandret til Danmark i forbindelse med grantræernes indførelse i Danmark. Fuglen bruger sit særlige næb til at nå ind bag grankoglernes frøskæl og spise de frø, der sidder bag hvert frøskæl.  Det er ikke uden grund at korsnæbbet har yngletid i vinterperioden. På denne årstid er der nemlig mest føde i form af modne granfrø.

Kilder: Naturvejleder.dk. Lydoptagelse: Anders Westman/CC BY-NC-ND 4.0, xeno-canto.org.

ANNONCE

Følg Danmarks natur på de sociale medier

7,871FansLike
1,764FølgereFølg

Seneste artikler

Engelskgræs – rabattens dronning

Engelskgræs har intet med England at gøre.Engelskgræs (Armeria maritima), kongeknapper eller fåreleger. En lille smuk, men hårdfør plante med mange navne som intet har...

Svalen murer med mudder

Hundredevis af små næbfulde fugtigt mudder hentes hjem til redestedet og lidt efter lidt mures en fin halvkugle frem. Svalerne er sande...
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close