Danmarks padder

I Danmark lever 14 paddearter. Nogle er almindelige som den butsnudet frø. Andre er sjældne som løgfrøen.

Padder: Tudser, frøer og salamandere.

Ofte bruges ordet “tudse” og “frø” i flæng i befolkningen, men det er to vidt forskellige dyr med deres egen, særlige tilpasninger.
Frøer har tynd, glat og fugtig hud, hvor tudserne generelt har ru, vortet og tør hud.
Salamandere bliver ofte forvekslet med firben, men hører til padderne og ikke krybdyrene.
I Danmark lever 14 arter af padder, som du alle kan læse om på NaturGuide.dk.

Afhængig af fugt.
Særligt frøer er afhængig af en høj fugtighed. Den tynde hud beskytter kun i mindre grad padderne mod udtørring når de bevæger sig på land. Løvfrøen klarer bedst det tørre ophold gennem sin tilpasning til livet oppe i træer og buske, men tager man f.eks. en grøn frø med hjem på værelset vil den højst sandsynligt dø i løbet af en dag eller to p.g.a. det tørre, varme klima.
Tudserne har med deres tykkere og mere ru og vortede hud en bedre modstandskraft mod tørke end frøerne.

Frøer og tudser ligner hinanden, men tudsen (til venstre) har tør, vortet hud og frøen (til højre) tynd, glat og helst fugtig hud.
Annonce

Giftig hud
Skrubtudsen er kendt for at kunne udskille giftstoffer fra en kirtel, der sidder bag øjet. Giften er et forsvarsvåben mod fjender. En skrubtudse vil udskille gift, hvis man tager den op i hunden og holder den tæt. En uerfaren rævehvalp, der æder en tudse kan blive delvis lammet i kæberne af giften.
Nogle frøer er også giftige bl.a. klokkefrøen.
Det bedste eksempel på giftige padder kendes fra de sydamerikanske pilegiftfrøer.

Kilder: Nordens padder & krybdyr; Kåre Fog, A. Schmedes, D. R. De Lasson, Danmarks dyreverden, b.5, A. Schiøtz. Featured foto: Foto: Bernie CC BY-SA 3,0, Wikimendia.

Annonce