Danmarks 5 giftigste svampe!

Svampefeberen er over os. Det er populært som aldrig før at gå på svampejagt i naturens skatkammer og gerne for at finde spiselige svampe.

Men der er grund til at være opmærksom derude. I Danmark findes der mange tusinde forskellige svampe, men ud af dem er der kun omkring et par hundrede arter som er spiselige og kun 20-30 som er en egentlig kulinarisk oplevelse alt efter smag og behag. Dertil kommer at der også findes giftige svampe, endda dødelig giftige! Disse svampe er mindst ligeså vigtige at kende som spisesvampene, om ikke vigtigere!

Grøn fluesvamp.
Den dødelig giftige Grøn fluesvamp i flere stadier. Foto: Justin Pierce CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Annonce

Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) er dødelig giftig.  Blot et enkelt flugtlegeme eller omkring 50 g. frisk svamp er dødelig dosis for en voksen person. Der går typisk 6-12 timer efter at svampene er spist før de første symptomer ses. På det tidspunkt er giftstofferne desværre allerede optaget i kroppen. Det er leveren og nyren der rammes. I skrivende stund findes der ingen effektive modgifte.
Den 4-12 cm brede hat på Grøn fluesvamp er glat, men også lidt fedtet og varierer i farven bleggrøn, gullig eller bleggrå. Lamellerne er som hos de andre fluesvampe hvide og frie (de går ikke helt ind til stokken). Stokken er 4-15 cm høj og har en mønstretflosset overflade og ofte med en ring om stokken, der stammer fra lamelsvøbet.
Forneden har Grøn fluesvamp en knold, hvor resterne af svøbet danner en pose omkring stokken. Lugten er neutral til sødlig-vammel. Grøn fluesvamp ses august til oktober, men kan forekomme tidligere på sommeren. Den vokser i skove, parker, haver og stier blot der er træer i nærheden og særligt løvtræer. Den er almindelig i Danmark.

Læs også: Derfor hedder det en fluesvamp!

Snehvid fluesvamp.
Den giftige og dødelige Snehvid fluesvamp. Foto: Ben DeRoy, Wikimedia

Snehvid fluesvamp (Amanita virosa) indeholder de samme giftstoffer som Grøn fluesvamp og er også dødelig giftig. Både hat, lameller og stok er snehvide og hvor hatten er 5-10 cm er stokken 7-12 cm lang og ofte lidt skæv og flosset. Fællessvøbet svarer til Grøn fluesvamp. Den kan blandt andet forveksles med arter af champignon i deres tidlige stadier, men hvor Snehvid fluesvamp har helt hvide lameller får champignonerne hurtigt rosa eller lysegrå lameller og senere mørkebrune. Kugleknoldet fluesvamp minder også om Snehvid fluesvamp, men den lugter af rå kartoffel og har en mere fladt rundet hat.
Snehvid fluesvamp ses oftest fra august til oktober. Den vokser mest på mager jordbund ved træer som eksempelvis bøg, eg birk og gran. Den er almindelig i Danmark.

Læs også: Englen, der dræber!

Randbæltet hjelmhat.
Den giftige Randbæltet hjelmhat forveksles af nogle med den spiselige Foranderlig skælhat. Foto: Lebrac CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Randbæltet hjelmhat (Galerina marginata) indeholder nogle af de samme giftstoffer som Grøn og Snehvid fluesvamp. Der er endnu ikke rapporteret om dødsfald i Danmark på baggrund af denne art, men giftkoncentrationen i Randbæltet hjelmhat er også mindre end i fluesvampene. Forgiftninger opstår oftest hvis folk har samlet den stærk giftige Randbæltet hjelmhat i troen på, at det er en af de meget lignende, og spiselige svampe Foranderlig Skælhat eller Gran-Svovlhat.
Hatten på Randbæltet hjelmhat er 2-5 cm og brun til gulbrun i flere nuancer. Den skifter farve efter fugtighedsforholdene. Stokken er 3-9 cm med tydelige lyse længdestriber og lamellerne er ofte i hattens farve. Lugten er neutral til en svag duft af mel. Randbæltet hjelmhat er en nedbryder og vokser oftest på nåletræer. Er dog fundet i enkelte tilfælde på løvtræ samt på træflis. Den kan i milde og fugtige vintre ses hele året, men hyppigst hen på sensommeren og efteråret. Den er almindelig i Danmark.

Puklet giftslørhat.
Puklet giftslørhat kan skade nyeren så meget, at der kræves dialyse eller transplantation. Foto: Eric Steinert CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Puklet giftslørhat (Cortinarius orellanoides) kan udover skade leveren også skade nyren i en sådan grad, at det kan kræve dialyse og transplantation. Hatten er 3-8 cm stor med varme rødbrune farver på både hat og stok. Stokken er 5-11 cm med gulligt fællessvøb. Hatten er relativ spidspuklet. Dufter af radiser. Til trods for de noget anderledes karakteristika i forhold til kantarellerne er der tilsyneladende flere som tager fejl af kantarellerne og puklet giftslørhat rundt om i Europa. Blandt andet i Sverige hvor Puklet giftslørhat forveksles med tragtkantareller.
Svampen ses sommer og efterår særligt i nåleskove, men vokser også ved bøg og birk. Arten er dog relativ sjælden i Danmark.

Ægte stenmorkel.
Ægte stenmorkel hed tidligere spiselig stenmorkel. Foto: Lebrac CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Ægte stenmorkel (Gyromitra esculenta) er dødelig giftig som rå. Den går også under navnet Almindelig stenmorkel og tidligere havde den det misvisende navn Spiselig stenmorkel. I flere skandinaviske og østeuropæiske lande har der været, og er der stadigvæk, en lang tradition for at spise svampen. Efter tørring eller afkogning forsvinder nemlig en del af giftstofferne. Men en del giftstof bliver tilbage og det kan derfor ikke tilrådes, at anvende den som spisesvamp. Ægte stenmorkel har en behagelig duft og smager mildt. Hovedet på ægte stenmorkel er foldet på en hjerneagtig måde, modsat de de andre arter af morkler som godt kan spises. Farven er rødbrun til purpurbrun og har en kort hvid stok. Den vokser på mager bund med fyr. Ægte stenmorkel ses om foråret i april og maj. Den er relativt sjælden i Danmark.

Den gamle myte om, at hvis en svamp smager godt, lugter godt eller ser godt ud, så kan den spises, er usand. Som eksempel kan nævnes den grønne fluesvamp, som ser indbydende ud og både dufter og smager mildt. Den er som nævnt dødelig giftigt. Den eneste måde at lære de giftige fra de øvrige svampe er ved at lære de enkelte svampe at kende.

Husk:

Svampenes verden er fantastisk og det gælder ikke kun spisesvampene. Men at samle svampe til at spise kræver kendskab. Der findes mange forvekslingsmuligheder og kendetegn som duft, smag, voksested, trætyper i nærheden m. fl. som er vigtige. Et godt råd er derfor, at starte med at anskaffe sig en god svampebog (af nyere dato, da der hele tiden kommer ny viden) samt at tage med på svampeture med kyndige svampekendere. Der udover skal man huske:

  • Den populære svampebog af Jens H. Petersen: Svampe du kan spise.

    Spis kun svampe, som du er 100 % sikker på at du kan identificere.

  • Spis generelt ikke rå svampe (det er i orden at smage et lille stykke (ærtestørrelse) for at identificere en svamp, hvis man blot spytter ud bagefter).
  • Spis ikke svampe som er gamle beskadiget (eks. med skimmel eller orm) eller gamle.
  • Start altid med en lille portion, når du prøver en ny svamp for at undgå allergi- eller overfølsomhedsreaktioner.

Vidste du:

At flere tidligere spisesvampe i dag ikke længere anbefales at spise, da de er mistænkt for at give akutte eller langtids-bivirkninger. Det gælder eksempelvis for Violet ametysthat, Orange kantarel, Ægte Ridderhat, Olivenbrun Mælkehat samt arter af Netbladhat.

At man årligt finder 30-50 nye svampearter i Danmark. Nogle år endda endnu flere. 

At man for blot kr. 150,- om året kan blive medlem af Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Medlemskabet indeholder to blade årligt med program over blandt andet svampeture i hele landet.

MR/

Featured billede: Grøn fluesvamp af H. Krisp CC By 3,0, Wikimedia

Kilde: Bispebjergethospotal-giftlinien, fugleognatur.dk, svampeatlas.dk, Svampe du kan spise af Jens H. Petersen, first-nature.com.