Citronsommerfuglen har jeg kun fåtalligt – og tilfældigt på besøg i haven, men en række tiltag i haven de senere år har givet meget mere potentiale for den skønne forårsbebuder.
Citronsommerfuglen er hvert forår en kærkommen budbringer af lysere tider og igen i sensommeren, hvor den nye generation flyver.
Citronsommerfuglen dukker normalt op i marts som en af de tidligste sommerfugle. Den har formået at overleve den danske vinter i ly af blade og grene – trods vinterstorme, sne og frost. Der er registreret flyvende citronsommerfugle i alle årets måneder på nær november og december. I 2020 kunne vi berette om fund af en citronsommerfugl allerede midt i januar.
Plant tørst til citronsommerfuglens æg og larver
Citronsommerfuglen er afhængig af det lille træ Tørst (Frangula alnus) eller Vrietorn (Rhamnus cathartica). Kun her lægger sommerfuglen sine æg. Haveejere, der planter Tørst et sted med læ og halvskygge i haven, har gode chancer for at citronsommerfuglen kvitterer og lægger sine fine æg på træets blade i maj. Næsten altid på undersiden. Den grønne larve afslører sig ved at der gnaves ovale huller i bladene.
Jeg har selv plantet et par tørst i haven, hvor de trives fint – både i sol og skygge. Tørst er naturligt hjemmehørende og findes i især i skovmoser. Den er en udpræget surbundsplante. Det sort-røde bær spises gerne af fugle – bl.a. silkehaler på træk, men egner sig desværre ikke til menneskemaver.
Træet får smukke efterårsfarver, så der er flere grunde til at plante tørst i haven. Jeg har fået mine planter af en skovejer, men de kan købes i nogle planteskoler.
Tidlige forårsblomster og sene efterårsblomster til citronsommerfuglen
Citronsommerfuglen søger meget gerne til blomster. I det tidlige forår kan den ses på havens krokus, men ellers søger den gerne til de første mælkebøtter eller blomstrende pilebuske.
Om efteråret har citronsommerfuglen brug for at lagre godt med næring inden vinteren. Her er den glad for tidsler og andre kurvblomster. Af havens stauder er Tusindstråle meget populære.
Mange sommerfugle er i øvrigt glade for tidsler – og jeg har gerne tidsler i haven – både vilde tidsler og prydtidsler.
Stedegrønne vedbend og kvashegn giver ly, skjul og overvintring for vinteren
Et godt sted at overvintre for citronsommerfuglen er mellem vedbends tætte, stedsegrønne blade. Her kryber citronsommerfuglen gerne ind hen på efteråret og sidder stille med sammenklappede vinger hele vinteren. Den tåler frost ved at producere “kølevæske” (glycerol og andre sukkeralkoholer) i kroppen.
Jeg har masser af vedbend i haven, der både vokser op ad større træer, men også langs hæk og havehegn. Det er i øvrigt også et godt sted for havens sommerfugle at finde ly på blæsende regnvejrsdage.
Også havens kvashegn er gode til citronsommerfuglen – og i øvrigt mange andre sommerfugle, der søger ly på blæsende dage.
Nye generationer af sommerfugle
I sommerfuglens voksenliv er største prioritet at sikre nye generationer. For citronsommerfugle kan parringen være en længere affære på flere timer. Et eksempel fra England fortæller, at man har observeret en parring som strakte sig over 15 døgn – uden afbrydelse! Hen på sommeren ses resultatet, hvor den nye generation af sommerfugle flyver.
Jeg sår gerne forskellige frøblandinger, der generelt er gode for insekter, herunder havens sommerfugle. Du kan finde insektvenlige blomsterfrø i Havekataloget.dk (annoncelink), der har fine frøblandinger målrettet insekter og sommerfugle, der får det til at summe af liv i haven.
Citronsommerfuglen (Gonepteryx rhamni) er ret speciel blandt danske sommerfugle af flere grunde:
- Lang levetid – Den kan leve op til 10-11 måneder, hvilket er usædvanligt langt for en dagsommerfugl. De fleste arter lever kun få uger som voksne.
- Overvintrer som voksen – I stedet for at overvintre som puppe eller larve gemmer citronsommerfuglen sig som fuldvoksen, ofte i tætte buske eller stedsegrøn vegetation. Den kan derfor være en af de allerførste sommerfugle, man ser om foråret, nogle gange allerede i februar på lune dage.
- Kønnet farveforskel – Hanner er kraftigt citrongule (deraf navnet), mens hunner er mere hvidgrønne, hvilket giver dem god camouflage.
- Bladformede vinger – Vingernes form og årer minder om blade, hvilket hjælper dem med at skjule sig for rovdyr, når de sidder stille.
- Specialiseret føde – Larverne lever næsten udelukkende af tørstetræ (Rhamnus cathartica) og vrietorn (Frangula alnus), hvilket begrænser deres udbredelse til områder, hvor disse planter findes.
