Bunkebryllup i mosen

Når huntudsen i det tidlige forår lader sig kalde mod vandhullet – helst der, hvor hun selv engang kom til verden, venter der hende talrige bejlere. Tudsehannerne, der ofte er noget mindre end hunnen, kvækker lokkende fra vandhullet. Tudserne kvækken er et sagte “yk, yk, yk” , men sproget er tydeligt nok for de hunner, der nærmer sig. Det er yngletid og tudserne gør hvad de har gjort i årtusinder: sikrer artens videreførsel.

Hun-tudsen risikerer at blive overfaldet af parringsivrige hanner
Det er dog ikke altid uden risiko for hunnen at nærme sig de elskovssyge hanner. Hun risikerer at blive omklamret af en sværm af ivrige hanner. I kraft af sin størrelse kan hun formå at slæbe sig afsted med flere mindre hanner hængende, klamre sig fast til hende. Nogle gange bliver det dog for meget og man kan opleve tætte tudseklynger, hvor den stakkels hun befinder sig et sted inde i dyngen. Sker “overfaldet” ude i vandet, risikerer hun-tudsen at drukne.
Ivrige tudsehanner kaster sig over hunnen i håb om at blive far til den næste generation af haletudser.
Ivrige tudsehanner kaster sig over hunnen i håb om at blive far til den næste generation af haletudser.
Det kan gå voldsomt for sig. I vandet risikerer hun-tudsen at drukne.
Det kan gå voldsomt for sig. I vandet risikerer hun-tudsen at drukne.
Det ender som regel med at der findes en vinder og tudsemor kravler ud i vandet for at lægge æg med hantudsen siddende på ryggen, klar til at befrugte æggene.
Det ender som regel med at der findes en vinder og tudsemor kravler ud i vandet for at lægge æg med hantudsen siddende på ryggen, klar til at befrugte æggene.
Annonce