Vinterhavens mange fugle.
Læst af naturskribent Søren Olsen.
Om vinteren bliver fuglene mere synlige. De kommer tættere på os for at lede efter mad i haverne, så man kan se dem fra vinduet. Om sommeren er gråspurvehannen en farvestrålende fugl, hvis man kigger efter, mens den om vinteren er lidt mere mat i det. De ældre er dog mere kontrastrige end de unge hanner, kan man læse i Lars Jonssons bog ”Vinterfugle”. Der er en sjælden intensitet over den svenske ornitolog og kunstners billeder, og selvom man måske ikke er den helt store fuglekigger, bliver man suget ind i hans smukke billedunivers.
Tilbage i 1970’erne fornyede han begrebet fuglebestemmelsesbøger. I en serie praktiske felthåndbøger, under den fælles titel ”Fugle i naturen”, fik almindelige fugleinteresserede mennesker nogle uhørt smukke guidebøger i hånden. Fuglene i hans bøger var undertiden så naturtro, at det i mange tilfælde så ud som om de var på vej ud af bøgernes sider. Man præsenteres ikke blot for en illustration af en fugl, men nærmere for den kærlighed til naturen, som kunstneren oplevede da han malede fuglen. I dag er Lars Jonsson en af verdens mest betydningsfulde fuglekunstnere.
I den aktuelle bog skildres 60 almindelige arter i tekst og billede, både hurtige skitser, akvareller og detaljerede malerier. Bogen rummer både kulturhistorie og personlige iagttagelser, samt overvejelser om at male og tegne fugle. Bogen fokuserer på fuglenes udseende og opførsel ved foderbrættet, og ikke på, hvad man skal servere for dem. Alene illustrationerne er alle pengene værd.
Lars Jonsson: Vinterfugle. 344 sider, 300 kr., Lindhardt og Ringhof.
