Boganmeldelse: Grønlands smukkeste vandreruter

En turguide til vandreture i Grønland

Samlingen af de klassiske “turen går til”-bøger er blevet udvidet med endnu en titel: Grønlands smukkeste vandreruter

Rejsebogen er skrevet af grønlandskenderen Bo Normander, der også har skrevet “Naturguide Grønland” som vi tidligere har anmeldt her i Naturmagasinet.

Grønlands smukkeste vandreruter kommer i det velkendte lommeformat som de øvrige rejsebøger i serien. Grønland byder på adskillige vandreruter. Flyvetiden er kun ca. 5 timer fra København.

Bogen er en vandreguide til nogle af de bedste vandreruter i Syd- og Vestgrønland – udvalgt efter bl.a. skønhedsværdi og interessante naturfænomener.

Man må sige at verden har fået øje på Grønland i disse år. For danskere har muligheden for at opleve “Verdens største ø” indenfor rigsfællesskabet, aldrig været større. Der går nu direkte fly både fra København, Billund og Aalborg.

Opslag fra bogen. Vandreturene er illustreret med kort og fotos.

Bogen giver en god baggrundsviden om grønlandske forhold på turistniveau – og giver gode råd og anbefalinger, der bestemt er en god hjælp inden man kaster sig ud på arktiske eventyr, der faktisk synes at ligge lige for – og overraskende tilgængeligt.

Ruterne er opdelt i sværhedsgrader og højdeniveauer – og teksten giver bl.a. information om vejrforhold og anbefalet påklædning m.m. Turene er godt beskrevet med opmærksomhedspunkter og seværdigheder.

Bagerst i bogen er der praktiske oplysninger som rejsetidspunkt, tidsforskel m.m. Desuden en fin lille, miniparlør og introduktion til det grønlandske sprog.

“Husk fiskestangen”, skriver forfatteren. Grønland er givetvis et overset fiskeeventyr for mange danske lystfiskere. Foto: Niels Lisborg.

Grønlands smukkeste vandreruter er et fint første skridt mod vandreeventyr i Grønland – og en fin følgesvend på turen.

Turen går til – Grønlands smukkeste vandreruter af Bo Normander. Politikens Forlag 2025, softcover, 132 sider. Vejledende pris: kr. 200,-

Ugens mest læste

Annoncespot_imgspot_img

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...

SHOP