Man skulle ikke umiddelbart tro, at bjergvipstjerten skulle have noget at gøre i et land, der nærmest er fladt som en pandekage, men navnet snyder som i så mange andre tilfælde. Den smukke fugl har i de senere år fundet flere af Danmarks vandløb så attraktive at den i stigende grad er ynglefugl i et land uden bjerge.
Bjergvipstjerten er den mest langhalede af vores vipstjerter. Den kan umiddelbart minde om den gule vipstjert, der er mere almindelig, men bjergvipstjerten kendes på sin grå ryg, hvor også hannen har sort strube. Den yngler fåtalligt langs egnede vandløb over hele Jylland og kun med få ynglepar på øerne. Den samlede, danske bestand vurderes til lidt over 500 par.

Man ser den ofte bjergvipstjerten sidde i vandkanten, gerne på en gren eller sten ude i vandet, hvorfra den vipper aktivt med halen for pludselig at flyve ud i luften og snappe et insekt. Bjergvipstjerten har en vis forkærlighed for at yngle i tilknytning til broer, vandmøller, fisketrapper eller andre former for opstemninger. Der er flere steder med succes opsat redekasser til bjergvipstjerten.
Som vores andre vipstjerter er bjergvipstjerten glad for insekter.

Bjergvipstjerten kan opleves på træk forår og efterår og her støder man af og til på fuglen udenfor dens foretrukne habitat.
/MR

Kilder: Dof.dk, Politikens store fuglebog/Tommy Dybbro.