Bjergvipstjerten i et land uden bjerge

Man skulle ikke umiddelbart tro, at bjergvipstjerten skulle have noget at gøre i et land, der nærmest er fladt som en pandekage, men navnet snyder som i så mange andre tilfælde. Den smukke fugl har i de senere år fundet flere af Danmarks vandløb så attraktive at den i stigende grad er ynglefugl i et land uden bjerge.

Bjergvipstjerten er den mest langhalede af vores vipstjerter. Den kan umiddelbart minde om den gule vipstjert, der er mere almindelig, men bjergvipstjerten kendes på sin grå ryg, hvor også hannen har sort strube. Den yngler fåtalligt langs egnede vandløb over hele Jylland og kun med få ynglepar på øerne. Den samlede, danske bestand vurderes til lidt over 500 par.

Bjergvipstjerten kendes fra Gul vipstjert på sin grå ryg. Den har desuden længere hale. Foto: Sandra Standbridge/Dreamstime.

Man ser den ofte bjergvipstjerten sidde i vandkanten, gerne på en gren eller sten ude i vandet, hvorfra den vipper aktivt med halen for pludselig at flyve ud i luften og snappe et insekt. Bjergvipstjerten har en vis forkærlighed for at yngle i tilknytning til broer, vandmøller, fisketrapper eller andre former for opstemninger. Der er flere steder med succes opsat redekasser til bjergvipstjerten.

Som vores andre vipstjerter er bjergvipstjerten glad for insekter.

Bjergvipstjertens grå ryg er et godt kendetegn. Den ses næsten altid ved vandløb som her. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.

Bjergvipstjerten kan opleves på træk forår og efterår og her støder man af og til på fuglen udenfor dens foretrukne habitat.
/MR

I Danmark ses også Gul vipstjert (tv), der er tilknyttet enge (bemærk gulgrøn ryg) og Hvid vipstjert, der er meget almindelig og tilknyttet menneskelig beboelse. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk.

Kilder: Dof.dk, Politikens store fuglebog/Tommy Dybbro.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...