Smagen af årstiderne, vejret og det frie liv
Der er noget særligt ved at tage ud i det danske efterår med en kurv i hånden og samle råvarer i naturen. På skovbunden titter vilde svampe frem mellem mosset; langs de vindblæste kyster vokser hyben, strandkål og kveller i den salte luft. I hegnene modner brombær og hyldebær. At sanke i Danmark er ikke blot en måde at samle mad på – det er en måde at opleve naturens rytme – og komme ud i naturen.
Det danske landskab byder på rigdom i alle årstider. Foråret bringer bl.a. frisk tang fra kysten, ramsløg i skoven – og gule mælkebøtter til en herlig gelé.
Sommeren byder på rejestrygning langs kysten, kantareller i skoven, bær og velduftende urter, gode til te – eller måske en kryddersnaps?
Efteråret byder på flere svampe, frugter, gule havtorn og orangerøde hyben m.m.
Forbindelse til naturen
Når vi plukker bær, finder svampe eller samler urter, mærker vi naturen tættere, end når vi bare går en tur. Vi lærer at se de små detaljer – hvordan årstiderne skifter, hvordan planterne dufter, og hvordan jorden giver forskelligt fra måned til måned.
Selv vinteren giver sit, hvor vintersvampe som østershat og fløjlsfod er fremme og vandkarse kan findes ved vandløb og væld. Skovbundens skovsyre er vintergrøn og kan findes året rundt.
At sanke er en gammel tradition i Danmark. Mange husker måske bedsteforældre, der lavede hyldeblomstsaft eller rønnebærgelé? Sankning er en arv fra tidligere generationer, ja, faktisk fra de tidligste mennesker, hvor man kendte årstidernes rytme og levede tættere på naturen – og havde et stærkere behov for at høste af naturens ressourcer. Når vi sanker i dag, træder vi ind i den samme årstidsrytme – og genfinder gammel viden.
Engang levede vi af naturen
Engang var det en streng nødvendighed og næsten en fatal alvor, at kunne hente mad i naturens spisekammer. I dag kan vi blot gå i supermarkedet.
Sankning taler dog til noget dybere. At finde sin egen mad i naturen er at sænke tempoet, at iagttage nøje og at smage med taknemmelighed. Det minder os om, at måltider kan være mere end blot næring – de kan være oplevelser af forundring, opdagelse og forbindelse til naturen. En forbindelse, jeg tænker ikke mindst er vigtig i vores højteknologiske tidsalder med kunstig intelligens, tempo og hamsterhjul. Det er både en tilfredsstillende, fri og sanselig oplevelse at samle i naturen – og en måde, hvor vi kan finde ro og stresse af.
Næste gang du vandrer gennem en dansk eng, skov eller langs kysten, så tag nysgerrigheden og respekten med dig. Naturens skatte venter på at blive samlet – ikke kun i din kurv, men i din måde at se, mærke og opleve verden omkring dig.
Sådan kommer du i gang med at sanke i naturen
Der er heldigvis flere, gode fællesskaber, hvor man som nybegynder kan deltage i ture. Det kunne være gennem en lokal gren af Danmarks naturfredningsforening, foreningen til svampekundskabens fremme – eller oppe i mit hjørne af verdenen, biologisk forening for Nordvestjylland.
Begynd med planter, bær og svampe, der er lette at genkende. Det kan være brombær, hyldeblomst, hyben fra Rynket rose, brændenælder eller kantareller.
Tag en illustreret bog – suppleret med en troværdig app som Seek fra iNaturlist eller danske Arter med i lommen, så du kan dobbelttjekke, hvad du finder. Vær altid 100 % sikker, før du spiser noget.
Der findes en del inspirerende danske bøger om at sanke i naturen. Jeg har fundet et godt udvalg her på boghandlen Saxo (annoncelink til udvalg): Bøger om at sanke i naturen.
Se evt. min anmeldelse af bogen Strandhøst – vild mad fra hav og kyst.
Regler for at sanke i naturen.
I statsskovene må du færdes døgnet rundt og også gå udenfor veje og stier. I private skove må du færdes fra kl. 6 til solnedgang – og kun samle hvad du kan nå fra veje og stier. Vis hensyn.
Det er tilladt at færdes på udyrkede, uhegnede arealer f.eks. heder – også udenfor stier.
Ifølge Jyske Lov fra 1241, som delvist stadig regnes for gældende, må du dagligt sanke så meget, som der kan være i din hat. Oversat til nutiden tolkes det som hvad der kan være en bærepose.
