Asiens tigerlande er gået sammen for at redde tigeren.
For få år siden var der mindre end 3200 tigre tilbage i naturen. Asiens tigerlande er derfor gået sammen for at lave en redningsplan for tigeren. Landene har vedtaget en plan, der sigter mod at fordoble antallet af tigre inden 2022.
Ikke alle lande har lige stor succes med indsatsen for at hjælpe tigeren. I Cambodia, Vietnam og Laos vurderer WWF Verdensnaturfonden at tigerens fremtid ser dyster ud og at der ikke er meget håb for tigerens overlevelse.
I Indien derimod er tendensen positiv, og landet håber på snart at nå op over 2000 tigre. Også i Nepal har landets satsning på beskyttelse af tigrenes levesteder givet resultat: I løbet af de sidste fire år er antallet af tigre i Nepal steget med 63 % til næsten 200.
Kina er begyndt at bekæmpe handel med kropsdele fra tigre.
Også Kina har taget fat om problemet. I Kina er handel med kropsdele af tigre udbredt og anvendes ligesom horn fra næsehorn i traditionel kinesisk medicin. De kinesiske myndighederne er nu begyndt at bekæmpe handel med dele fra tigre for herigennem at bekæmpe krybskytteriet af tigre.
Kilde: National Geographic Danmark.