Almindeligt firben

Alm. firben (skovfirben), Zootoca vivipara

Udseende
Det almindelige firben, der også kaldes for skovfirben, er mindre og slankere end markfirbenet. Hovedet virker mere fladtrykt og har ikke så but en snue som markfirbenet.
Firbenet har en smuk, mønstret krop, hvor farven kan variere fra gråbrun over olivenbrun til rødbrun, og det har flere lyse og mørke rækker af bånd og pletter. Ofte ses et bredt, brunt bånd, der starter fra øjet og løber ned langs siden af dyret. Det har ikke nogen lys, smal, stiplet linie midt ned af ryggen som markfirbenet. Firbenet har små, skarpe kløer så den behændigt kan kravle rundt på træstammer eller f.eks. op ad en brændestak. Firbenet kan blive op til 18 cm lang, hvor halen udgør mere end halvdelen.

Firbenets underside ses sjældent, men kan have en smuk orangegul farve.
Firbenets underside ses sjældent, men kan have en smuk orangegul farve.

Udbredelse og levevis
Alm. firben kan findes på mange forskellige biotoper fra sandede heder til skove og haver i hele landet. Firbenet starter, ligesom så mange andre krybdyr, dagen med at blive varmet op af solen. Først herefter kan den begynde, at fange insekter i det høje græs, indtil den igen må ud til solpletten og lades op.
Om foråret i april er hannen den første, der dukker op fra vinterdvalen. Senere på måneden begynder hunnerne at vågne og parringsperioden begynder.
Det almindelig firben får unger tidligere end markfirbenet. Allerede fra sidst i juli kommer de nye, små firben således til verden. Det alm. firben føder unger i modsætning til markfirbenet, der lægger æg. Ungerne fødes, sammenrullet i en klar æghinde, som ungen kort efter bryder. Et kuld er på 5-7 unger.

Om efteråret når dagene bliver kølige går firbenet i dvale frem til næste forår.

Det almindelige firben kaldes også for skovfirben på trods af at arten ikke er specielt tilknyttet til skove.
Det almindelige firben kaldes også for skovfirben på trods af at arten ikke er specielt tilknyttet til skove, men også findes på åbne heder, marker og enge.

Alder
I naturen bliver et almindeligt firben op til 9 år, hvis det lykkedes, at undgå de mange farer, der lurer.

Fjender
Tornskader, krager, fasaner og mange rovfugle tager gerne firben. Mange rovdyr, herunder også tamkatte tager firben, hvis chancen byder sig.
Nogle steder indgår firben som vigtigt bytte for slanger.
Firbenet kan smide halen, hvis den bliver angrebet. Halen bliver ved med at sprælle et stykke tid efter at firbenet har sluppet den. På den måde afleder halen opmærksomheden fra selve firbenet. En ny, mindre hale vil senere vokse ud.

Et ungt firben har miste sin hale.
Et ungt firben har miste sin hale.
Danmarks to arter af firben.
Danmarks to arter af firben. Almindelig firben hed tidligere Lacerta på latin, men nu Zootoca vivipara.

Kilder: Naturstyrelsen, Nordens padder & krybdyr 2001; Kåre Fog, Schmedes & Rosenørn de Lasson.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder